EU's borgere og virksomheder skal være rustet til en vinter, hvor gasforsyningen fra Rusland er usikker.

Foto: Colourbox
26.07.22 DIB Nyheder

Gasplan skal ruste borgere og virksomheder til vinter

EU’s energi- og klimaministre er i dag nået til enighed om en plan, der skal ruste borgere og virksomheder til en kommende vinter med stærkt reducerede mængder gas til opvarmning. Dansk Industri hilser planen velkommen.

EU's borgere og virksomheder skal være rustet til en vinter, hvor gasforsyningen fra Rusland er usikker. Det er EU’s energi- og klimaministre enige om at gøre gennem en plan, der blandt andet skal sænke forbruget af naturgas med 15 procent gennem frivillig tiltag.

- Vi hilser  15 procentsmålet velkomment. Det er helt nødvendigt, og det er rettidig omhu at have en plan for vinteren klar. Der er kun en udvej, og det er at spare på forbruget af naturgas, hvis vi skal bevare en tilfredsstillende forsyningssikkerhed. Samtidig skal vi investere endnu mere i omstilling til vind, sol og biogas, siger branchedirektør Troels Ranis, DI Energi.

Han finder det afgørende, at EU handler koordineret.

- Det har gaskrisen vist os nødvendigheden af. Energi er i stigende grad blevet et anliggende for EU og ikke længere et rent nationalt anliggende, siger Troels Ranis.

Læs også: DI etablerer forum for virksomheder, som bliver hårdest ramt af gaskrise

Kan indføre krisestyring

DI roser energiministrene for at lade markedet regulere forbruget af naturgas.

- Prisen på naturgas er i forvejen dyr, og vi forventer, at den kommer til at stige endnu mere. Jo højere pris, jo større tilskyndelse til at spare mest muligt. Det er vigtigt som udgangspunkt at bruge de markedsbaserede værktøjer til at fremme fleksibiliteten i energiforbruget og forbrugernes incitamenterne til at spare på gassen. Det er den rigtige vej at gå, siger branchedirektøren.

Virksomhederne har ifølge DI yderligere et incitament til at spare på gassen.

- Energi og i særdeleshed naturgas er en dyr omkostning for virksomhederne. De virksomheder, som er dygtigst til at udnytte energien effektivt, mindsker omkostningerne og bliver dermed mere konkurrencedygtige, siger Troels Ranis.

- I det hele taget er der penge at hente i energieffektivisering. Potentialet er stort. Det viser erfaringerne fra klimapartnerskaber, og derfor opfordrer vi politikerne til at iværksætte en energisparekampagne, siger Troels Ranis.

EU-planen betyder også, at besparelserne skal foregå via medlemslandene og ad frivillighedens vej. Men hvis mindst 5 lande finder situationen alarmerende, kan EU-kommissionen indføre krisestyring.

Læs også: 

 DI: Det kan blive nødvendigt at rationere gas

Vindmølleparker skal godkendes væsentlig hurtigere

Nordsøalliance skal få vindmøllerne på havet hurtigt

DI forpligter sig: Vil samle alle sektorer om grøn omstilling

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Andreas Brunsgaard

Andreas Brunsgaard

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3506
  • Mobil +32487585022
  • E-mail anbu@di.dk

Relateret indhold