NASA og ESA planlægger at sende NASAs nye kæmpe SLS-raket med Orion-rumkapslen afsted på Artemis-I missionen til Månen i starten af september (pt. er næste opsendelsesforsøg 3. september 2022 kl 20:17 dansk tid).

Dette er et epokegørende skridt for bemandet rumfart. Det er første gang siden december 1972 (Apollo-17), at USA igen sender et bemandet fartøj mod Månen. Denne første gang dog kun bemandet med en dukke for at afprøve Orion-rumkapslens teknologi.

Den europæiske rumfartsorganisation ESA, hvor Danmark er medlem, arbejder tæt sammen med NASA. ESA har udviklet, bygget og leveret servicemodulet til Orionkapslen, hvortil også danske firmaer har bidraget.

Det er startskuddet til en ny æra i bemandet rumfart, idet vi igen bevæger os fra lav-jordbane i ca. 430 kilometer højde, hvor f.eks. Den Internationale Rumstation ISS kredser, til at vi nu bevæger vi os meget længere væk fra Jorden. 

Det betyder, at danske virksomheder kan være med til at udvikle og levere de nye og ekstremt pålidelige teknologiske løsninger, som kræves for sikkert at holde mennesker i live, og langt væk fra Jorden.

Læs også: Fynsk fyrtårn for robotter gavner hele erhvervslivet

Løsninger vil gavne almindelige mennesker

Fra ISS kan astronauterne altid selv vende hjem til Jorden og lande inden for et par timer, men fra Månen og Mars vil det tage alt fra flere dage til adskillige måneder, for at kunne komme hjem. Det stiller nogle helt andre krav til de teknologiske løsninger og deres pålidelighed. For eksempel bruger en astronaut i rummet 4-6 liter vand om dagen, så genbrug og rensning af vandet er helt afgørende. Astronauterne skal også træne mindst to timer hver dag for at holde sig i form til de ankommer eller vender hjem.

Ofte er løsninger på disse udfordringer også nogle, som på langt sigt vil gavne os almindelige mennesker hernede på Jorden. Avancerede computersystemer, pålideligt motionsudstyr og ekstremt effektive vandfiltreringssystemer er blot nogle eksempler på de teknologier, som skal bruges, og hvor danske firmaer kan bidrage.

Men der er mange andre områder. Og rejsen burde derfor være af interesse for mange flere danske virksomheder, og det må da være en drøm for mange at fortælle, at man har været med til at fremme den bemandede rumfart og skubbe grænserne for, hvad man troede var menneskeligt muligt.

Læs også: DI storroser radikalt forslag om permanent forskningsfradrag

Vi bør deltage i ESAs bemandede rumprogram

Dansk deltagelse i ESA-rumsamarbejdet er essentielt for danske firmaer, og deres udvikling af teknologier til den bemandede udforskning. Danmark bør sørge for at deltage i ESAs bemandede rumprogram med et signifikant bidrag, så mange flere danske firmaer kan bidrage.

Rent teknologisk har vi meget at byde ind med, og vi bør sikre os, at der er en masse dansk teknologi med på de fremtidige bemandede missioner til først Månen, og senere Mars. Aquaporin A/S og Danish Aerospace Company A/S er blot to eksempler på firmaer, som udvikler teknologier ikke blot til rumfart, men også til gavn hernede på Jorden under andre ekstreme forhold.

Udviklingen i rummet er med til at drive udviklingen og forbedringerne for os alle hernede på Jorden, præcist på samme måde som motor- og Formel-1-sporten har været med til at drive sikkerhedsløsninger frem over årene, som kommer os alle til gavn i vores almindelige biler.

Per aspera ad astra – Gennem trængslerne til stjernerne…

Læs også: Dansk teknologi tager med Andreas Mogensen ud i rummet