En effektivitets- eller produktivitetsforbedring på mellem 30 og 50 pct.

Det er hvad de fleste virksomheder kan opnå ved at bruge kunstig intelligens, siger Mette Kaagaard, adm. direktør i Microsoft Danmark.

- Siden Chat GPT kom ud og blev tilgængelig for os alle sammen sidste efterår, er kunstig intelligens flyttet ud af IT-gangen og ind i bestyrelseslokalet. Det er stort set det eneste, jeg har snakket med virksomhedsledelserne om siden. Og vi ser gevinster, som høstes her og nu. For eksempel, hvis vi skal udvikle ny software, fortæller Mette Kaagaard.

Unikt svar

ChatGPT er såkaldt generative AI. Det vil sige kunstig intelligens, som er designet til at generere noget nyt. Så i stedet for kun at tage beslutninger baseret på inputdata, kan generative AI-modeller skabe nyt indhold, der ikke tidligere har eksisteret.

Og man kan ”tale” med den på både engelsk og dansk.

- Det vil sige, at man kan stille den spørgsmål og få et svar. Så det er ikke ligesom, når man laver en traditionel internetsøgning, og man får 47 forskellige links. Du får et unikt svar. Og er svaret ikke godt nok, kan du spørge igen og bede om en indsnævring eller en udvidelse, og så få et nyt svar. Det kan alle brugere finde ud af, mener Mette Kaagaard.

Læs også: Sådan kommer du i gang med at bruge kunstig intelligens

Direkte på bundlinjen

Microsoft bruger selv generative AI til at udvikle ny software.

- Så laver den en testcase, den laver testen, den laver dokumentationen, og så oversætter den også lige til de andre platforme, jeg skal have det samme stykke kode ud på. Det har givet os en 50 pct. øget effektivitet, som vi ikke kun bruger til at udvikle endnu flere nye produkter, men også til at øge kvaliteten af det, vi laver. Den slags går direkte ind på bundlinjen, siger Mette Kaagaard, og pointerer, at der er mange gode use cases derude, hvor AI er en gamechanger.

Eksemplerne er talrige. For eksempel på sundhedsområdet.

- Normalt har man for eksempel to læger til at kigge mammografibilleder igennem. I dag kan man have én læge kombineret med kunstig intelligens. Så kan der arbejdes lidt hurtigere og med lidt højere kvalitet. Vi ser, at der kan behandles to til tre gange så mange billeder, når kunstig intelligens tages til hjælp. Dermed kan flere få den behandling, de har brug for, fortæller Mette Kaagaard.

Eller inden for politiet, hvor AI bruges til at trevle børneporno-billeder igennem, hvilket er en kæmpe lettelse for de mennesker af kød og blod, der før har gjort det, men som ofte blev syge af de ting, de ser.

Personlig assistent

I Microsoft er de selv ved at trykke på den helt store AI-knap lige nu.

Til november lancerer selskabet nemlig den såkaldte Copilot. Copilot kan bedst beskrives som en slags personlig assistent bygget ind i hele office-pakken som word, outlook, powerpoint, excel og teams.

Copilot bygger også på generative AI, og man vil for eksempel kunne bede den om at tage referat af teamsmøder, opsummere et 1000 siders langt dokument. Eller skrive en tale for sig i word, hvor den beskriver nogle tal og så bagefter lave tre slides til talen i powerpoint og måske nogle grafer i Excel baseret på månedens salgstal. Eller hvad det nu kan være.

- Der er rigtigt rigtigt mange muligheder. Det kan godt være, at man selv skal rette noget til bagefter, men så er man da i hvert fald så langt, siger Mette Kaagaard.

Ikke snyd

Som totalt nybegynder på området, kan det godt virke lidt som at snyde, når man nu får en maskine til det grove i forhold til for eksempel at skrive en tale. Men det er det ikke, bedyrer Mette Kaagaard.

- Hvor kommer det fra, når vi selv skriver en tale? Det er jo også med inspiration fra ting, vi læser alle mulige steder. Tidligere har jeg da også haft andre til at hjælpe mig med at skrive taler. Ellers har jeg ikke kunnet nå alt det, jeg skal. Jeg skriver altid en tale igennem og gør den personlig, men om jeg får input fra menneskelige assistenter eller min Copilot, er jo lige meget, påpeger Mette Kaagaard, og sammenligner det med for eksempel at køre bil.

- Jeg tager også bilen på arbejde. Ville det være mere ægte, hvis jeg gik? Snyder jeg, når jeg kører? Nej. Det er jo et hjælpemiddel, som kan frigive os noget tid, som vi kan bruge på at blive dygtigere til noget andet i stedet. Personligt har jeg det i hvert fald sådan, at jeg godt kan bruge noget ekstra tid. Vi skal væk fra den der fornemmelse af, at vi snyder, når vi bruger kunstig intelligens. Vi skal have en fornemmelse af, at det faktisk er helt i orden.

Dialogen er for negativ

Og måske er det i virkeligheden ikke bare i orden, men ligefrem dumt, at vi ikke favner AI mere end vi gør i Danmark. Det gav DI’s administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, i hvert fald udtryk for i et interview med Berlingske for nylig.

- Vi har ikke accepteret, hvor stort det her er. Vi ser det som noget farligt fra nogle store techgiganter, som er ved at vælte det hele, og dem må vi regulere, sagde Lars Sandahl Sørensen til avisen.

Han ser gerne, at politikerne fokuserer mere på mulighederne ved kunstig intelligens frem for at snakke om bekymringerne ved teknologien.

Det samme gør Mette Kaagaard.

- Danmark kan få en kæmpe gevinst ud af det her. Vi er dygtige til data og højt digitaliserede. Og så har vi meget tillid og en god struktur. Det er det, der skal til, for at man kan bygge værktøjer, der for alvor kan levere konkurrencekraft til virksomhederne og masser af velfærd til Danmark. Men når man kigger på den politiske dialog, der er omkring kunstig intelligens, så er det en bekymret og lille smule negativ dialog, mener hun.

Styr på data

Mette Kaagaard synes i stedet det er vigtigt at fokusere på mulighederne.

- Vi har brug for ikke kun at tale om alt det, vi ikke skal gøre med den her teknologi, men i stedet for at fokusere på, hvad vi kan bruge den til. Selvfølgelig er der noget, vi ikke vil eller skal. Og det er ikke fordi, jeg er et super uansvarligt menneske, at jeg siger sådan. Alle os, der arbejder med det her investerer rigtigt mange penge i at sørge for, at der er styr på data, understreger Microsoft-direktøren.

Og der skal selvfølgelig noget lovgivning til på området.

- Vi skal være klar over, hvad vi gerne vil bruge det her til. Og så må vi lave noget lovgivning, der rammer det ind og også rammer ind, hvad vi ikke vil bruge kunstig intelligens til. Det er klart at snyd og bedrag er et no go. Vi skal bruge kunstig intelligens til at styrke vores virksomhedernes konkurrenceevne, til at sørge for mere velfærd i Danmark og til at vi alle sammen får et sjovere arbejdsliv.

Tag det som det kommer

Og så skal der turbo på.

- Det her er ikke en bus eller et tog, der standser på alle stationer og samler os op. Det er en raket. Og der er mange andre lande, der er meget længere, end vi er. Særligt på velfærdsområderne og de offentlige områder. Så det er super vigtigt at vi kommer i gang med rammer og regulering, ellers kommer vi simpelthen bagud af dansen, tror Mette Kaagaard.

Hun indrømmer gerne, at hun også selv har svært ved at overskue rækkevidden af kunstig intelligens og konsekvenserne af teknologien.

- Men hvornår har vi nogensinde kunnet det? Vi havde jo heller ikke troet vi skulle sidde og snakke med Andreas Mogensen på teams ude i rummet for bare fem år siden. Men det kan vi nu. Udviklingen er hele tiden i gang. Så det er noget med at tage det lidt, som det kommer. Og så bygge på den erfaring vi hele tiden får og tage den der fra. Det eneste, vi ikke kan, er at melde os ud, for så bliver vi tabt, mener Mette Kaagaard.

Læs også: Her er opskriften på hvordan kunstig intelligens bliver for alle