Hård dansk datatolkning hæmmer brugen af kunstig intelligens
I Danmark fortolkes datalovgivningen så hårdt, at vi spænder ben for udviklingen og udnyttelsen af kunstig intelligens. Vi har brug for AI-positiv lovgivning, lyder det fra en af aktørerne på området. Ligesom da Danmark i sin tid gik foran på det digitale område.
Kunstig intelligens og dataovervågning har for en del danskere en klang af noget ustyrligt big brother, som hurtigt kan komme ud af kontrol.
Det avler den danske skepsis mod teknologien, og den skepsis står i vejen for, at Danmark kommer i førersædet af udviklingen af kunstig intelligens, som eksploderer i øjeblikket.
Det mener Bent Dalager, head of Innovation and NewTech Nordic hos KPMG, hvor han rådgiver virksomheder omkring kunstig intelligens.
- I Europa er vi hårdere reguleret på det her område end i Kina og USA. Men i Danmark og i Sverige er vi endnu hårdere reguleret end i nogle af de andre europæiske lande. Vi tolker datalovgivningen meget strammere, siger Bent Dalager.
Det skyldes, at man i Skandinavien er meget regelrette, mener han.
- Når der er en regulering, så overholder vi den til punkt og prikke. Og lidt mere til. Mens man i Mellem- og Sydeuropa er mere pragmatiske og kigger på, hvad formålet med lovgivningen er. Og så fortolker man derefter. Selv Holland er mere pragmatiske, siger Bent Dalager.
Spænder ben for os selv
Det betyder, at vi spænder ben for os selv i forhold til at få det maksimale ud af kunstig intelligens, mener Bent Dalager.
- Vi undlader simpelthen at lave nogle løsninger, som vi egentlig kunne lave, fordi vi er bange for, at Datatilsynet kommer efter os og opkræver en enorm bøde. Det er et stort problem, fordi der sker et kæmpe gennembrud indenfor kunstig intelligens lige nu. Og hvis vi fortsætter med at overfortolke regelsættene, så får vi ikke udnyttet de muligheder, der er.
Bent Dalager peger for eksempel på et område som arbejdsformidling.
Med kunstig intelligens kan man på ingen tid scrolle både ledige og ikke-ledige jobs igennem og så ud fra folks CV, uddannelse og lokation måske finde et job inden for vedkommendes felt. Og måske også indenfor noget, som ikke umiddelbart ligger lige for. Eller man kan få et bud på, hvad der skal til for, at det kan ske.
- Det er umuligt for almindelige mennesker at overskue de kæmpe datasæt, som det kræver. Men i Danmark må vi ikke lade kunstig intelligens udføre den opgave, for det kræver adgang til data om personen.
Det kunne vedkommende i princippet så bare give lov til. Men i Danmark har vi tolket GDPR efter aftaleloven således, at hvis der er tale om et ulige magtforhold, så føler man sig højst sandsynligt presset til at sige ja, og derfor siger det offentlige nej på personens vegne.
- Det er en regel, som var tænkt til at beskytte folk, men nu bliver resultatet, at den forhindrer i at hjælpe dem. Det er jo paradoksalt. Du kan ikke få den hjælp, du har brug for fra en maskine. Men en person måtte i princippet godt gøre det. Der er bare ikke folk nok til at løse opgaven. Vi kunne bringe mange flere mennesker i arbejde, hvis vi fik lov at bruge kunstig intelligens til at hjælpe med det her, påpeger Bent Dalager.
AI-positiv lovgivning
Et andet eksempel er kreditvurderinger. Det vil kunstig intelligens også kunne gøre hurtigere og mere præcist.
- Hvis vi tillod det, ville bankerne få færre tab og flere ville kunne låne penge. Det ville være til gavn for hele samfundet. Men igen fortolker vi stramt, og så kan det ikke lade sig gøre, siger Bent Dalager.
Han understreger, at han er fortaler for regulering som sikrer imod bias, dårlige modeller og forkert databrug på EU-niveau, men mener, at det er vigtigt, at vi i Danmark gennemfører det, han kalder AI-positiv lovgivning ved siden af.
Han peger på, at man i 2010’erne fra politisk hold i Danmark tog beslutningen om, at al kommunikation mellem borgere og det offentlige fra 2014 skulle foregå elektronisk. Det samme skulle alle betalinger.
- Det har betydet, at Danmark faktisk er et af de mest digitale samfund overhovedet inden for den offentlige sektor i dag. Det samme kunne man for eksempel gøre inden for cancerscreening med kunstig intelligens. Man kunne vedtage, at alle danskere skal have mulighed for cancerscreening i 2028. Det vil flytte enormt meget på det her område.
Ikke mindst i forhold til befolkningens tillid til kunstig intelligens.
- I dag handler det mere om, hvordan vi kan undgå at bruge teknologien. Når vi taler dataetik handler det ikke om det gode for flertallet, men at undgå at gøre skade på den enkelte. Det lidt som om, at vi undlader at redde ti fra at drukne, fordi den ene måske kan svømme og vedkommende ikke skal hænges ud. Den tankegang er vi nødt til at få vendt rundt, mener Bent Dalager.
Folkeoplysning om AI
Han ønsker sig derfor folkeoplysning på området.
- Det er ekstremt vigtigt, at vi alle sammen forstår, hvordan teknologien virker. Meget af den usikkerhed og frygt vi har omkring AI skyldes, at man ikke forstår, hvordan det virker, siger Bent Dalager, der understreger, at det meget gerne må ske snarest.
- Fordi vi har været så langt fremme med digitalisering, har vi stadig et lille forspring nu. Men det svinder meget hurtigt. Jeg vil ikke en gang sige, at vi sidder stille på hesten. Vi er faktisk stået af og er gået hen og sat os på sådan en træhest, man bruger til små børn. Hvis vi bliver siddende, kommer vi selvfølgelig ingen steder. Og så kommer vi ikke bare til at se Kina og USA, som vi altid snakker om, men også det øvrige EU galoppere væk fra os.
DI afholder "Kom i gang med AI og ChatGTP"-kursus 22. november.
Læs også:
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.
