Overvågningen af Arktis kræver nytænkning og samarbejde

Interessen i Arktis er så endeløs som indlandsisens vidder, og forholdet mellem interessenterne ofte lige så køligt. Situationen i Arktis er også under hastig forandring, da den globale opvarmning åbner nye sejladsmuligheder, og aktørerne står i kø for at få en bid af islagkagen. Det er Arktisk Kommando (AKO), der håndhæver Kongeriget Danmarks suverænitet i området, farvandsovervågning og det militære forsvar af Grønland og Færøerne, og her oplever man den stigende bevågenhed på nærmeste hold.

- Klimaforandringerne intensiverer interessen i Arktis på alle parametre. Polerne tør, Nordøstpassagen er allerede åben, minedriften vokser, der er øget økonomisk og forskningsmæssig aktivitet, krydstogtturismen tager til, og det samme gør de militære spændinger, siger brigadegeneral Poul Primdahl, fungerende chef for AKO, med henvisning til stigende russisk aktivitet og militær opbygning i regionen, der udfordrer regeringens ønske om at fastholde Arktis som et lavspændingsområde med stabilitet og sikkerhed.

Forsvaret er bundet op på, at man kan få styrker frem fra Nordamerika via linjer, der går tværs over Atlanten, og Grønland ligger derudover lige i den angrebsakse, der går direkte fra Rusland og ind i det amerikanske mainland. Det er derfor intet under, at Danmark indtager en vigtig position i trusselsbilledet.

- Det, vi oplevede under den kolde krig, er nu aktuelt igen. Hvis man vil bevare den spænding under kontrol, kræver det, at man kan matche det militært. Og der er overvågning vores vigtigste rolle, siger Poul Primdahl.

Læs også:  Nye patruljeskibe indleder ny epoke

Søkabler, havbøjer og undervandsdroner

For at kunne håndhæve suveræniteten i kongeriget skal man være i stand til at overvåge området – fra havbunden til rummet. Det er lettere sagt end gjort, når man har med den arktiske region at gøre, hvor ekstremerne dominerer og skaber udfordringer med barsk vejr, is, klima, skrøbelig infrastruktur – og selvfølgelig enorme afstande. Alene Grønland har 44.000 km kystlinje, og ansvarsområdet forventes at blive udvidet markant med de kontinentalsokkelkrav, Danmark har stillet i FN.

- Vi er ikke i stand til at overvåge alt, og slet ikke under vand, hvor der er meget kritisk infrastruktur. Vi skal finde smartere, bedre og mere effektive løsninger til at overvåge i Arktis. Det giver både bedre betingelser for suverænitetshævdelse samt for at redde liv i forbindelse med search and rescue, siger Poul Primdahl.

Med det afsæt var AKO i juni vært for NATO Innovation Challenge, en konkurrence, som afholdes to gange årligt i forskellige NATO-lande, og hvor målet er at få små og mellemstore virksomheder, forskere, tænketanke og andre aktører til at komme med bud på en udfordring for NATO. I år handlede opgaven selvsagt om Arktis – og om overvågning.

Det var skarpe hjerner fra hele verden, der bød ind med gode løsninger på udfordringen.

48 forslag kom ind til NATO Innovation Challenge og omhandlede alt fra smarte havbøjer til en autonom, hydrogendrevet undervandsdrone. Et forslag fra DTU Space gik på at bruge søkabler til at spore ubåde – et stort sårbarhedsområde i Arktis.

Læs også: Danske SMV’er bidrager til global sikkerhed og innovation

Løsninger skal spille sammen

10 forslag blev udvalgt til finalen, som blev afholdt i Nuuk, og hvor finalisterne i bedste Løvens Hule-stil skulle pitche deres idéer til juryen. Vinderen blev finske Kuva Space Oy, som imponerede med et koncept med hyperspektrale nano-satellitter og avanceret AI-analyse til at skabe konstant overvågning gennem et ekstremt fintmasket net af billeder – en idé, der ifølge juryen kan bidrage med en fordel for NATO’s og det danske forsvars militære opgaveløsning, og samtidig med en bedre mulighed for at kunne komme hurtigt til undsætning, hvis der er menneskeliv i fare.

- Konkurrencen viste, at der er virkelig gode muligheder derude inden for vores kriterier, som går på usefulness, innovativeness og feasibility. De unikke arktiske udfordringer viste også tænder og gjorde deltagerne klogere på vores behov. Almindelige satellitter dækker ikke ordentligt så langt nordpå, kuldegraderne er ned til -50°C, der er is på vandet og tungt skydække, batterikapaciteter skal være ekstra store, og autonomien skal være langt højere i fremtidige systemer, siger Poul Primdahl.

Han fortsætter:

- Min vigtigste takeaway fra NATO Innovation Challenge er, at der ikke dukker én silver bullet frem, men en vifte af muligheder, der kan spille sammen. Det er ikke nok med flere sensorer, hvis vi ikke også bliver bedre til at behandle den overvældende mængde data, der kommer ind – så der bliver bl.a. AI og machine learning en stor del af løsningen fremadrettet.

Læs også: Fremtidens krig afgøres i laboratoriet

Militære og civile opgaver

Ud over farvandsovervågning og suverænitetshævdelse i og omkring Færøerne og Grønland udfører AKO desuden en række opgaver til støtte for det civile samfund, eksempelvis eftersøgnings- og redningstjeneste,

søopmåling, havmiljøovervågning og forureningsbekæmpelse. Disse opgaver løses i tæt samarbejde med grønlandske myndigheder. Derudover løses en række opgaver som eksempelvis fiskeriinspektion, støtte til videnskabelige ekspeditioner samt patruljering med Forsvarets skibe og fly.

- Den militære opgave er den vigtigste, men de civile opgaver fylder også meget for AKO. Og forudsætningen for at kunne løse den militære opgave er at have et godt forhold til lokalbefolkningen. For at kunne det, skal vi have taget teknologien til næste niveau, siger Poul Primdahl og henviser til rammeaftalen fra 2021, der søger at styrke Forsvarets evne til at følge og overvåge de stadig stigende aktiviteter i området gennem investeringer i højteknologiske systemer og kapaciteter.

Læs også: Samarbejdscenter styrker Danmark i forsvarsteknologisk kappestrid

Industriens interesse skal stimuleres

Den styrkede indsats i Arktis og Nordatlanten vil give både militær og civil nytte og hjælpe Forsvaret til bedre at støtte civilsamfundet. I samarbejde med Grønlands regering, Naalakkersuisut, opbygges derudover en ny arktisk basisuddannelse i Grønland, der skal styrke unge grønlænderes mulighed for ansættelse i Forsvaret og for at deltage i beredskabet i Grønland.

- Der er stor viden heroppe. Det er vigtigt, at vi har et grønlandsk eller færøsk islæt i de ting, vi foretager os, så lokalsamfundene kan se, at der er mulighed for at gøre forretning med Forsvaret. Så når vi spotter en startup i Grønland, så skal vi tage den ind og dyrke den i et ligeværdigt samarbejde. Vi skal have ligeværdigheden ind under huden, så også industrien kommer til at blomstre, siger Poul Primdahl.

Han fortsætter:

- Ud af de 48 forslag til NATO Innovation Challenge var der 14 rigsfællesforslag, så det indikerer, at interessen er der også fra den danske industri og akademiske verden. Den interesse skal stimuleres yderligere, så industrien kan blive klogere på vores operative og taktiske behov. Og jeg håber virkelig, at industrien bider på, for det er kritisk i forhold til at bevare vores forspring som arktisk stormagt.

Læs også: Regeringens sikkerhedsrådgiver: Europas sikkerhedssituation stiller krav til virksomheder