Det internationale samfund er i opbrud. USA har mistet sin position som den altdominerende supermagt på grund af en økonomisk, teknologisk og militær magtspredning, som har givet først og fremmest Kina, men også andre stormagter, som f.eks. Indien, mere indflydelse og manøvrerum. Globale institutioner som FN og WTO er svækket, og de fleste internationale aftaler om våbenkontrol og tillidsskabende foranstaltninger er faldet fra hinanden.

En mere flydende og mindre regelbaseret international orden er på vej.

Med Ruslands brutale angreb på Ukraine har et nyt jerntæppe sænket sig gennem Europa. Globaliseringens æra med stadig tættere integration af verdensøkonomien og stadig mere komplekse forsyningskæder på tværs af landegrænser og tidszoner er forbi. Den skærpede stormagtsrivalisering og erfaringen fra corona-pandemien har fået stater og virksomheder til at fokusere langt stærkere på forsyningssikkerhed. ”Just in Time”-filosofien erstattes af ”Just in Case”. Øget risiko for økonomiske sanktioner og en benhård konkurrence om kontrollen med fremtidens teknologier og kritisk infrastruktur har sat ”strategisk autonomi” højt på dagsordenen.

Læs også: Industrien vil bidrage til dansk forsvar og sikkerhed

Migrationspresset fra Afrika forstærkes

EU har erstattet russisk energi med energi fra andre producenter og med en accelereret grøn omstilling. Kommissionen har analyseret andre sårbarheder og på den baggrund bl.a. iværksat opbygning af en europæisk produktion af halvledere.

Der er også etableret en europæisk investeringsscreening for at undgå, at kritisk infrastruktur og produktion overtages af potentielle rivaler eller modstandere.

Reduktionen af frihandel, international konkurrence og arbejdsdeling vil medføre lavere verdensøkonomisk vækst. Sammen med den globale opvarmning og stærk befolkningsvækst vil det forstærke migrationspresset fra Afrika mod Europa og øge risikoen for radikalisering, grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme.

Den skærpede stormagtsrivalisering vil gøre det vanskeligere at opnå enighed i FN’s sikkerhedsråd om fælles indgriben for at bremse konflikter i Afrika og tværtimod skærpe risikoen for, at de udvikler sig til stedfortræderkrige.

Læs også: Udenrigsministeren: Vi støtter dansk Eksport af forsvarsmateriel

USA ser mod Kina, og Europa må klare sig selv

USA ser Kina som den største udfordring for amerikansk sikkerhed og drejer derfor på trods af Ukraine-krigen sit strategiske og militære fokus mod Asien, medens det konventionelle forsvar af Europa i langt højere grad vil blive overladt til europæerne selv. USA kan således ikke på sigt forventes fortsat

at levere massive forstærkningsstyrker og strategiske kapaciteter som rumbaseret efterretningsindhentning, rumforsvar, lufttransport og lufttankning til Europa. Derimod forventes den amerikanske ”atomparaply” over Europa fastholdt.

Uanset at Ukraine-krigen har afsløret betydelige svagheder i det russiske militær og efterretningsapparat, og at afkoblingen fra Vesten på sigt vil svække landets økonomiske og teknologiske potentiale, vil Rusland frem mod 2035 forblive den mest alvorlige og direkte trussel mod fred og sikkerhed i Europa.

Med angrebet på Ukraine har Rusland demonstreret foragt for indgåede aftaler, hensynsløshed og risikovillighed i en grad, som sammen med USA’s fokus på Asien kræver en væsentlig forøgelse af de europæiske allieredes bidrag til afskrækkelse af Rusland med stærke, fuldt udrustede, mobile og teknologisk opdaterede styrker.

Læs også: Samarbejdscenter styrker Danmark i forsvarsteknologisk kappestrid

Danmark er tæt på at være bundskraber

Heldigvis er de europæiske NATO-lande i fuld gang med denne styrkelse af deres forsvar. De leverer hovedparten af det forstærkede fremskudte forsvar langs hele den østlige flanke, som NATO besluttede på Madrid-topmødet, og de har siden Ruslands annektering af Krim i 2014 forøget deres forsvarsbudgetter med ca. 25 % til over 300 mia. USD.

Stigningen forventes fortsat i de kommende år, hvor den især vil blive leveret af de lande, som endnu ikke har nået målet på 2 % af BNP – først og fremmest Tyskland, som med 2 % af BNP vil komme op på ca. 80 mia. USD og dermed få langt det største militærbudget i Europa.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at Tyskland i NATO’s seneste opgørelse ligger på 1,49 %, medens Danmark med 1,38 % er tæt på at være bundskraberen. NATO vil også blive styrket væsentligt med optagelsen af Finland og Sverige, som vil forandre den geostrategiske situation i Østersøen og Norden markant og tilføre en betydelig militær kapacitet.

Læs også: Mød industriens indgang til forsvaret

Nøglen til konkurrencedygtig forsvarsindustri ligger i Bruxelles

Medens NATO entydigt har ansvaret for den militære afskrækkelse af Rusland, bidrager EU i stigende omfang til andre dimensioner af europæisk sikkerhed. Det gælder først og fremmest forsvaret mod hybride trusler som cyberangreb, misinformation, indblanding i politiske processer og misbrug af illegal migration som politisk pressionsmiddel.

EU’s historisk hårde økonomiske sanktioner mod Rusland, sammen med den store økonomiske bistand og finansiering af våbenleverancer til Ukraine, udgør samtidig væsentlige bidrag i Vestens samlede svar på den russiske aggression. Endelig har EU markant opgraderet sin indsats på det

forsvarsindustrielle område, hvor EU-Kommissionens aktive engagement er et vigtigt nybrud, som giver ny tyngde og momentum til samarbejdet.

De store forskningsfonde er åbnet op for projekter med blandet civil og militær anvendelse, den ny forsvarsfond giver en markant forøget finansiering, og en række store fælles projekter vil være forudsætningen for, at Europa på sigt kan erstatte de amerikanske strategiske kapaciteter, som USA fremover skal bruge i Asien.

Den overraskende beslutning om fælles indkøb af ammunition til Ukraine kan blive et første skridt i retning af fælles indkøb til landenes egne forsvar.

Læs også: Mød Forsvarets indkøbere på Forsvarets industridage

Skærpet sikkerhedssituation stiller krav til virksomheder

Den skærpede internationale situation giver danske virksomheder mange udfordringer, men også nye muligheder.

Virksomheder, der opererer uden for Danmark og EU, må tage højde for en stigende risiko for at blive ramt af afbrydelse af forsyninger eller sanktioner. Det gælder ikke blot sanktioner, der indføres af EU eller rettes mod EU, men kan også være sanktioner mellem to tredjelande, som f.eks. de amerikanske Iran-sanktioner, som har kostet danske og europæiske virksomheder dyrt.

Virksomhederne vil gøre klogt i nøje at gennemgå deres investeringsportefølje og forsyningskæder og sikre, at de er robuste i forhold til en mere brutal verdensorden. Også virksomheder, der alene opererer på hjemmemarkedet, må sikre sig, at de har taget højde for risikoen for hybride angreb på it-infrastruktur, strømforsyning mv.

Læs også: DI: Samarbejde med Kina er nødvendigt af mange årsager

Skab reelt indre marked for forsvarsmateriel

Til gengæld giver den kraftige vækst i Danmarks, EU’s og de øvrige europæiske landes investeringer i forsvaret nye muligheder for danske virksomheder – også uden for den specialiserede forsvarsindustri.

Grænserne mellem civile og militære produkter udviskes i stigende grad, og de teknologiske landvindinger, som landenes militær efterspørger, udvikles i stigende grad af forskningsinstitutioner og firmaer med civil anvendelse som hovedfokus. Det er derfor også meget glædeligt, at danske forskningsinstitutioner er gået sammen om at etablere et Nationalt Forsvarsteknologisk Center.

USA vil forblive en vigtig leverandør af avanceret forsvarsmateriel til Danmark og et vigtigt marked for vores forsvarsindustri, men med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet kan det danske forsvar og erhvervsliv fremover få fyldt udbytte af den dynamiske udvikling af det europæiske forsvarssamarbejde, således som den ny udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi også lægger op til.

Det rejser spørgsmålet, om erhvervslivet vil have interesse i at opgive den aktuelt ganske protektionistiske danske tilgang til forsvarsmaterielområdet med hyppig anvendelse af modkøbskrav og tildeling af ordrer uden udbud og erstatte den med et fuldtonet engagement i at skabe et reelt indre marked for forsvarsmateriel i EU med EU’s institutioner og retssystem som garant for fri og fair konkurrence.

Læs også: Nye projekter skal styrke mindre virksomheders cybersikkerhed