Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) samler alle otte danske universiteter og fem GTS-institutter i en uafhængig, national platform. 

Ruslands angreb på Ukraine var en brat opvågning til en forandret sikkerhedspolitisk situation for mange danskere. Men forandringen har været undervejs længe, og den handler ikke kun om Rusland.

En undersøgelse fra Australian Strategic Policy Institute (2023) viser for eksempel, at også Kina for alvor har meldt sig på den geopolitiske verdensscene: Den asiatiske supermagt er i dag foran på 37 af 44 kritiske teknologier for fremtidens forsvar – på 10 områder endda så langt foran, at de potentielt kan udelukke andre aktører.

NFC’s centerdirektør, Lars Bo Larsen, har en fortid som ambassadør i Indonesien og ved den danske EU-repræsentation, ligesom han har været tilknyttet den danske ambassade i Beijing.

- Der oplevede jeg på første hånd den teknologiske kappestrid mellem USA og Kina med alt, hvad den indebar, og som gav anledning til den europæiske – og danske – oprustning på teknologiområdet. Nu er det tid til, at vi også bringer forsknings- og industripolitik med ind i ligningen i Danmark og Europa. Hvis ikke vi i fællesskab i Vesten sikrer et markant teknologisk løft, vil NATO’s effektive afskrækkelse blive udhulet, vurderer Lars Bo Larsen.

Læs også: DI: Samarbejde med Kina er nødvendigt af mange årsager

Begynd med danske teknologiske styrkepositioner

Formålet med NFC er at bidrage til, at Danmark fører an i det teknologiske løft igennem et tæt samarbejde med Forsvarets forskellige enheder, industrien og de danske forsknings- og udviklingsmiljøer på universiteter og GTS-institutter.

Og NFC har fået en flyvende start: Centret, der er oprettet med midler fra forskningsreserven og åbnede d. 8. februar i år, er ganske uhørt lykkedes med at samle alle danske universiteter og fem GTS-institutter i et tæt og forpligtende samarbejde. Samtidig er netop samarbejdet mellem industrien, forskningssektoren og Forsvaret tydeligt fremhævet i forsvarsforliget, der blev fremlagt d. 28. juni.

- Det er historisk med så bredt et forlig, der giver et markant løft til dansk forsvar. Aftalen giver ro og retning, og vi glæder os over de klare signaler om, at der er meget at vinde for Forsvaret ved at danne partnerskaber med vidensinstitutioner, siger Lars Bo Larsen.

Han peger på, at det er oplagt at begynde samarbejdet på de punkter, hvor Forsvaret har behov, og hvor dansk forskning samtidig står stærkt. Det gælder eksempelvis:

1. Overvågning i Arktis fra rummet og luften

Dansk rumforskning er i international klasse og leverer komponenter til flere satellitter end noget andet land. Denne styrkeposition kan kombineres med andre teknologier som f.eks. droner og maritime kompetencer for at sikre et langt bedre overvågningsbillede af Arktis.

2. Modulbaserede maritime kompetencer

Danmark er et førende skibsfartsland på det civile område, og de maritime kompetencer kan udnyttes bedre i Forsvaret. Danmark kan – sammen med andre lande omkring Nord- og Østersøen – blive en hub for skibsbygningskompetencer for hele NATO, for eksempel med robotteknologi, droner, autonome systemer og modulbaseret tilgang til at integrere nye teknologier bedre på fremtidens flådeskibe.

3. Den grønne omstilling af Forsvaret

Den nationale klimaindsats kræver, at vi sikrer grønne forsyningskæder – også i krisesituationer – og dansk forskning er så langt fremme, at vi kan gå forrest for at transformere blandt andet NATO til grønne teknologier. Samtidig har andre fremdriftsformer end traditionelle forbrændingsmotorer den fordel for skibe, at de giver bedre mulighed for akustisk overvågning.

Ny forskning pibler frem

Styrkepositionerne er karakteriseret ved en stor og omfattende civil teknologiproduktion, der i forvejen foregår på danske virksomheder med afsæt i ny forskning. Selv om styrkepositionerne er oplagte at tage udgangspunkt i, hører det med til billedet, at forskning og udvikling pibler frem på rigtig mange andre områder også med relevans for Forsvaret.

Det gælder for eksempel undervandsdroner, der er udviklet til vedligeholdelse af offshore-industriens installationer, men som også kan overvåge kritisk infrastruktur, der er truet af sabotage. Og det gælder cyberteknologier, som både beskytter danske borgeres datasikkerhed og afværger angreb fra fjendtligtsindede stater. Lignende eksempler findes vedrørende rum-, kvante- og kommunikationsteknologi, droner osv.

Danske forskere er desuden allerede i dag i høj grad involveret i deciderede forsvarsrelaterede projekter, i langt de fleste tilfælde i forbindelse med kontrakter med store udenlandske virksomheder. Det betyder, at den danske viden hyppigt anvendes uden at komme Danmark direkte til gavn. Det ønsker NFC at ændre på ved at varetage en rolle som national ramme for at koordinere, skabe overblik og fremme investeringer i forsknings- og innovationspartnerskaber med det danske forsvar som aktør.

- En sådan national ramme er et nødvendigt afsæt for at sikre, at danske forskere kan føre an i den internationale forsvarsinnovation i for eksempel EU og NATO, herunder at mere international forsvarsforskning lander i Danmark, og at nationale projekter kobles med EU-midler for større gennemslagskraft og effektivitet, forklarer Lars Bo Larsen.

Læs også: Ellemann: Historisk forsvarsforlig betyder endnu stærkere samarbejde mellem dansk forsvar og industri

Forsvarsteknologi er en effektiv investering

Med NFC som national ramme kan forskernes involvering i forsvarsrelaterede projekter blive et innovations-styrkepunkt i forhold til NATO og EU, der samtidig tilfører det danske forsvar ny viden og kompetencer. Der er desuden et gunstigt økonomisk perspektiv, mener Lars Bo Larsen:

- Hvis vi investerer smart, kan vi opnå en større effekt med samme økonomi. Vi kan for eksempel udvikle modulbaserede løsninger, som omfatter flere opgavetyper. Automatisering, kunstig intelligens og droner vil eksempelvis mindske behovet for tungere aktiver.

Dertil kommer der ifølge NFC-centerdirektøren nye arbejdspladser, når forskningen omsættes til produktion med multiplikatoreffekter, ligesom der vil være civile spinoff-effekter, når teknologien bruges bredere på åbne markeder. Blandt sine kerneopgaver ud over rollen som national ramme regner NFC efter- og videreuddannelse til støtte for Forsvarets kompetencer inden for eksempelvis cyber, it og rumteknologi samt myndighedsbetjening på tværs af Forsvarets opgaver, herunder test af udstyr, analyser og laboratoriestøtte.

Læs også: Mød Forsvarets indkøbere på Forsvarets industridage