Dagens nye teknologier udvikler sig i et svimlende tempo, og vi har alle en rolle at spille i at udvikle og implementere dem ansvarligt og etisk.

Det var budskabet, som NATO’s vicegeneralsekretær Mircea Geoană gav under lanceringen af NATO Science and Technology Organization’s (STO) nye trend-rapport i mart 2023.

Mircea Geoană understregede, at nye teknologier ikke kun ændrer den måde, vi lever og arbejder på. Med henvisning til Ruslands krig i Ukraine fremhævede han, at nye teknologier også transformerer den måde, krige udkæmpes og vindes på – gennem såkaldte disruptive teknologier som kunstig intelligens, kvanteteknologi, hypersoniske våben og, som nyeste tilføjelse i rapporten, energi- og elektromagnetiske teknologier.

Vicegeneralsekretæren roste desuden STO’s unikke netværk af over 5.000 videnskabsfolk og pointerede, at ”denne rapport ikke ville være mulig uden jeres ekspertise og indsigt”.

Én af dem er Steen Søndergaard, det danske primære bestyrelsesmedlem i STO, der har som erklæret mål at gøre NATO kampoverlegen – ikke hvad angår mængden af folk og materiel, men på viden og teknologi.

- Der er ingen tvivl om, at vi svømmer i sensorer og drukner i data. Det giver enorme muligheder inden for brug af f.eks. maskinlæring og AI, men det skaber også operationelle udfordringer. Vi står i et teknologisk kapløb, og det går rasende stærkt. Men det må ikke gå hurtigere, end vores soldater kan følge med. Ellers er teknologien i sidste ende ikke særlig brugbar, siger Steen Søndergaard.

Læs også: Regeringens sikkerhedsrådgiver: Europas sikkerhedssituation stiller krav til virksomheder

Sætter strøm til innovationen

Steen Søndergaard er uddannet civilingeniør og har siden 1988 haft poster i Forsvaret som forsker, seniorforsker, seniorrådgiver, sektionschef og afdelingschef og har bl.a. været dybt involveret i F-16- og F-35-programmerne.

Siden 2015 har han været chef for Værnsfælles Videnscenter ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Værnsfælles Videnscenter bistår Forsvaret med teknologirådgivning samt er med til at teste systemernes formåen. Videnscentret vurderer og evaluerer de teknologier, der overvejes til anskaffelse, og kan gennem Medfinansieringsordningen støtte forsknings- og udviklingsprojekter  udført i samarbejde med danske virksomheder og forskningsinstitutioner.

- Vi anvender medfinansieringsprojekter til at udvide forskningskapaciteten på en række områder, hvor vi ikke selv har de fornødne ressourcer. Før var det militæret, der var teknologiførende og -drivende. Det er vi slet, slet ikke i dag. I dag er vi teknologimodtagere og i høj grad afhængige af, hvad der sker ude i konsummarkedet, og hvad der sker ude i industrien og på forskningsinstitutionerne, siger Steen Søndergaard.

Han har som mål at bringe Forsvaret, universiteterne og industrien endnu tættere sammen for at høste militære muligheder ud af de innovative kræfter:

- Vi vil forbinde triple helix-samarbejdet og sætte strøm til innovationsbølgen. Når de tre bobler mødes, jo større bliver potentialet for, at vi sammen kan lave noget, der er operationelt relevant – og relevant for Danmarks sikkerhed.

Læs også: Forsvarschef Lentner: Samarbejde med forsvarsindustrien er vejen frem

Kritisk med åben dialog

Værnsfælles Videnscenter og Forsvaret står over for en ekstremt kompleks opgave, nemlig at sortere i og vurdere behovet for avancerede disruptive teknologier, der kan være gamechangers på fremtidens kampplads.

- Vi er i et teknologikapløb mod Rusland lige her og nu, men i det lange, seje træk er det en kamp mod Kina om teknologisk herredømme. Og hvis man kigger på de væsentligste Emerging and Disruptive Technologies, er kineserne førende på mange af områderne og ligger langt foran både USA og Europa,” siger Steen Søndergaard.

Han fortsætter:

- Vi kan ikke længere nøjes med kun at købe hyldevarer, som typisk er udviklet til gårsdagens konflikt, men måske er knap så anvendelige til fremtidige konflikter. Vi kan heller ikke bare købe ny teknologi i vildskab. Vi skal forstå, hvad vi køber – modellere, simulere, måle, udvælge og støtte op om de rette initiativer. Derfor er det kritisk, at vi har en åben dialog med industrien og forskningsinstitutionerne.

Læs også: Samarbejdscenter styrker Danmark i forsvarsteknologisk kappestrid

Teknologi-roadmap på vej

Med udgangspunkt i Værnsfælles Videnscenter er FMI i den forbindelse i gang med at oprette et teknologi- og innovationscenter, som kan afdække det teknologiske behov og være bindeleddet mellem teknologiske strømninger og de operative kapacitetsbehov. På trapperne er også et teknologi-roadmap, som kan kortlægge de fremtidige betydelige teknologier, der er relevante for kapacitetsudvikling og dermed fremtidige anskaffelser til Forsvaret, og som kan danne fundament for dirigeret innovation hos industrien og forskningsinstitutionerne. Eksempelvis har videnscentret støttet arbejdet med NATO’s nye kvanteteknologiske testcenter og acceleratorsite, der er en del af NATO’s DIANA-netværk, som er forankret på Niels Bohr Instituttet med bidrag fra DTU, AU og Danmarks Nationale Metrologiinstitut.

- Vi kigger meget på fremtidens teknologibehov og på disruptive teknologier. De er begge kritiske. Dem matcher vi med den danske industri- og universitetsbase, og sammen finder vi ud af, om og hvordan en given teknologi kan blive til gavn for Forsvaret, og hvad det vil kræve af virksomheden for, at et sådant produkt bliver interessant for Forsvaret, siger Steen Søndergaard.

Læs også: Danske SMV’er bidrager til global sikkerhed og innovation

Medfinansieringsordningen

FMI kan gennem ordningen medfinansiere forsknings- og udviklingsprojekter udført i samarbejde med danske virksomheder og forskningsinstitutioner og af militærteknologisk relevans for Forsvaret.

Med en pulje på ca. 40 mio. kroner om året kan ordningen hjælpe med finansiering af et projekt fra idé-stadiet, og stort set indtil der ligger en færdig prototype. Ønsket er så tidligt som muligt at pege interessante projekter i en retning, som over tid kan gøre et civilt projekt brugbart for det danske forsvar. Nøgleordet er dual use – altså produkter, der på hver sin måde kan bruges både civilt og militært.

- Vi ser gerne, at industrien spiller ind med deres bud på innovationer. Det behøver ikke være ny teknologi – det kan være kendt teknologi, der bliver brugt på en ny måde. Der er ekstremt stort dual use-potentiale, fordi der er så meget, man ikke tænker på kan have militær værdi, siger Steen Søndergaard og fortsætter: 

- Vi støtter projekter bl.a. baseret på Forsvarets operative behov, men vi har også øjnene åbne for ikke-traditionelle tilgange, især med fokus på disruptive teknologier.

P.t. er der 26 projekter kørende under ordningen inden for alt fra kunstig intelligens i planlægning af luftoperationer og kvante-kryptografi til rumvejrsprognoser og detektering af såkaldte dark ships.

Ordningen er todelt: Halvdelen går til den nationale medfinansieringsordning, som typisk startups vil søge, og halvdelen går til projekter under Den Europæiske Forsvarsfond (EDIDP/EDF), som er mere mindet mod etablerede virksomheder og forskningsinstitutioner.

- Vi hjælper gerne firmaer i en tidlig fase, hvor det kan være svært at få finansiering. Et mønstereksempel er virksomheden MyDefence, som udvikler avanceret teknologi til beskyttelse mod droner, og som er født ud af Medfinansieringsordningen, siger Steen Søndergaard.

Læs også: Mød industriens indgang til forsvaret