Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har i juni indgået en aftale med Danske Patruljeskibe K/S om forprojektet til Forsvarets nye patruljeskibe.

Aftalen gør Danske Patruljeskibe K/S – et konsortium stiftet af Terma, Odense Maritime Technology og PensionDanmark – til totalleverandør og ansvarlig for udviklingen af en ny, moderne type flådeskibe til Forsvaret i en banebrydende samarbejdsmodel, der skal sikre en stærk national forsyningssikkerhed for Forsvaret.

- Forsvaret står over for at skulle udskifte en lang række skibe, ligesom væksten i forsvarsbudgettet, hvor NATO’s krav om, at minimum 20 % af budgettet skal gå til materielanskaffelser, betyder en markant stigning i anskaffelser. Den anskaffelsesvækst har fået os til at undersøge nye anskaffelsesformer, og patruljeskibsprojektet er et tidligt eksempel på, at vi har valgt en totalleverandør, som kan designe, integrere systemer og give et bud på vedligeholdelsen af de fremtidige skibe, siger flotilleadmiral Claus L. Andersen fra FMI, som gennemfører materielanskaffelsen i et tæt samarbejde med Forsvarets Skibsprogram.

Læs også: Nydannet partnerskab skal designe krigsskibe til Søværnet

Strategiens lakmusprøve

Samarbejdet med danske industrielle aktører skaber danske arbejdspladser og vil gennem en omfattende design- og byggestrategi- proces garantere, at de nye skibe er i overensstemmelse med Forsvarets behov.

Danske Patruljeskibe K/S vil også integrere innovative danske teknologiløsninger i skibene, der bidrager til Forsvarets grønne omstilling.

- Det her er lakmusprøven på den forsvarsindustrielle strategi, som skal understøtte, at vi får en større, stærkere og mere bæredygtig dansk forsvarsindustri, siger kontreadmiral Torben Mikkelsen, chef for Forsvarets Skibsprogram, og slår på, at projektet vil bidrage til at videreudvikle unikke industrielle kompetencer og kan blive startskuddet på et eksporteventyr til gavn for dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser.

- Vi taler et helt andet erhvervsmæssigt potentiale end ved anskaffelsen af f.eks. F-35-flyene, og der har dansk forsvarsindustri ellers som bekendt også haft en stor rolle, Danmarks størrelse taget i betragtning.

Vi skal bidrage til at udvikle det maritime økosystem inden for uddannelse, udvikling og produktion, der eksempelvis omfatter at rekruttere lærlinge til at svejse, have et vedligeholdelseskoncept, der involverer håndværkere og andre civile osv. – der ligger et enormt erhvervsmæssigt potentiale i dette projekt.

Læs også:Forsvarsmilliarder i spil til private aktører

Udgangspunkt i operative behov

Når konsortiet går i gang, begynder det at henvende sig direkte til komponent- og underleverandører mv. for at opbygge det, der i sidste ende skal blive til en samlet leverandørkæde, hvor konsortiet håndterer markedet på vegne af FMI.

- Med patruljeskibsprojektet lægger vi nogle af de opgaver, vi selv tidligere stod for, ud til industrien. De skal udvikle designet af skibet, udvælge de systemer, der skal ombord, og præsentere et vedligeholdelseskoncept, og så træffer vi i sidste ende beslutningerne, siger Claus L. Andersen fra FMI.

Disse beslutninger sker med udgangspunkt i Forsvarets operative behov, hvor der er fokus på bl.a. en modulær tilgang – hvor man kan ændre eller tilføje et skib operativ effekt ved at udskifte moduler alt efter opgave eller en given situation – samt på grønne løsninger.

- Skal vi overveje andre personelkategorier, skal vi drive skibene på en anden måde, skal vi kigge på et andet platformsperspektiv – måske ubemandede droner i luften, på overfladen og under vandet – og hvordan passer det ind i den aktuelle konkurrencesituation? Det er den hybride tankegang, vi er i, og der bliver modularitet væsentligt, siger Torben Mikkelsen fra Forsvarets Skibsprogram med henvisning til de særlige teknologier, der kan sikre evnen til at tilpasse sig udviklingen og operere i eks. Nordatlanten, Arktis og Østersøen.

- Patruljeskibene bliver designet til nærområdet Danmark og den kritiske infrastruktur her, men hvis man vælger at ændre politisk prioritering og eks. fokusere på andre operationer, så skal vi udarbejde et operativt koncept for det – således at designet i den modulære maritime platform kan understøtte de ønskede operative effekter.

Læs også: Regeringens sikkerhedsrådgiver: Europas sikkerhedssituation stiller krav til virksomheder

Fleksibilitet til at innovere

Der ligger selvsagt et stort arbejde forude for konsortiet i design af alt fra stålplader til våbensystemer og i valg af alt fra radarer til softwarepakker, og her har FMI og Forsvarets Skibsprogram bevidst præsenteret et

konceptuelt grundlag for patruljeskibenes anvendelse, der er så åbent, at konsortiet har fleksibilitet til at kunne være innovative.

- Det kan sammenlignes med det, man bruger i funktionsudbud. Vi har beskrevet, hvad vi har brug for, frem for at give specifikke løsninger. Konsortiet kan så anbefale derudfra, hvorefter vi simulerer og laver wargaming og workshops, inden vi indgår i dialog og når frem til en beslutning, siger Claus L. Andersen.

Andre steder har FMI og Forsvarets Skibsprogram stillet eksplicitte ønsker til innovation – det være sig bl.a. ift. det modulære koncept, anvendelse af systemer til beslutningsstøtte og automatisering samt grønne løsninger.

- Innovation sker ude på det civile område. Frem for at vi sidder i vores eget lille kammer og definerer løsninger, så tror vi på, at når vi går ud og trækker den innovationskraft fra industrien ind til os, så får vi også bedre løsninger, siger Claus L. Andersen.

- Vi tror på, at vi får mest mulig innovation ud at være en intelligent kunde. I tæt samarbejde med konsoriet skal vi rykke hurtigt og få inddraget brugerne hurtigt, så vi kan stille de rigtige spørgsmål og dermed også blive en god kunde, siger Torben Mikkelsen.

Han fortsætter:

- Rent operativt kigger vi i Forsvarets Skibsprogram også på, om denne modularitet, vi efterspørger, kan ses i sammenhæng med de andre nordiske lande. Kan vi dele de modulære payloads og lave en ansvarsfordeling, som eks. NATO har været interesseret i, så kan det måske endda gå hen og blive en NATO-standard, vi udvikler.

Læs også: Danske SMV’er bidrager til global sikkerhed og innovation

Vigtigt at motivere industrien

En anden stor opgave i projektet går på at finde ud af, hvad industrien kan se af potentiale for at gå ind i arbejdet – da det jo dybest set er industrien, der skal byde ind og løfte hele projektet. Den maritime industris evne til at forsyne Forsvaret nu og på sigt hænger jo uløseligt sammen med Forsvarets tilgang til fremtidige maritime anskaffelser.

- Forsvarsindustrien har brug for et langt, sammenhængende, ubrudt potentiale, hvis de skal kunne opretholde en effektiv forsyningsrolle over for Forsvaret. Når vi kigger på eks. fremtidssikring af skibene, så har de typisk en levetid på 20-30 år. Det er lang tid, og vi skal være innovative for at holde dem operativt relevante i hele perioden, siger Torben Mikkelsen. 

Han pointerer desuden, at patruljeskibsprojektet blot er første bølge i programmet. Næste bølge er marinehjemmeværnsfartøjerne, derefter bølger med hhv. enheder til Arktis og Nordatlanten og udskiftning af diverse skibe. Disse bølger vil komme til at overlappe i det, man kalder ”fleet family thinking”.

- Industrien ønsker overblik og aftaler. Det kan vi jo godt forstå, og det forsøger vi at tilrettelægge efter, siger Claus L. Andersen og henviser til det såkaldte Maritime partnerskab og Regeringens Strategi for dansk Forsvarsindustri, som fremhæver, at ”det er derfor centralt, at der værnes om nationale kritiske maritime kompetencer, så vi øger vores forsyningssikkerhed og mindsker afhængigheden af udenlandske maritime leverancer”.

På samme måde er også selve projektet defineret som værende en national sikkerhedsinteresse, således at det ikke har været omfattet af et EU-udbud, og man i stedet kunne gå direkte til den danske industri for opgaveløsningen.

- Vi gør det nationalt, fordi vi vurderer, at vi skal have den her knowhow på dansk hånd af hensyn til nationale sikkerhedsinteresser og for at forbedre den nationale forsyningssikkerhed, og vi har store forhåbninger til samarbejdet,” siger Claus L. Andersen.

Læs også: Udenrigsministeren: Vi støtter dansk Eksport af forsvarsmateriel