EcoDesign-forordningen har i lang tid været kendt for at sætte standarden for produkters miljømæssige ydeevne. Med den indgåede aftale om R2R-direktivet, vil forbrugerens ret til reparation dog i stigende grad komme til at blive integreret i dette regelsæt. R2R-direktivet forpligter nemlig producenterne til at sikre muligheden for reparation af almindelige husholdningsprodukter. Disse forpligtigelser vil i første omgang gælde for vaskemaskiner, opvaskemaskiner, støvsugere og køleskabe. I fremtiden kan reglerne udvides til at gælde flere produktkategorier inden for rammerne af Ecodesign, som f.eks. smartphones.

Hvad var det nu lige det dér Ecodesign?

EcoDesign-forordningen fastsætter minimumskrav til produkter solgt i EU med henblik på at gøre dem mere cirkulære. Kravene omfatter både produktkrav, såsom holdbarhed og reparationsmuligheder, samt informationskrav om materialernes oprindelse og bæredygtighedscertificering. EU-Kommissionen vil udstede disse krav produktgruppe for produktgruppe gennem delegerede retsakter. Der forventes årligt krav til nye 4-6 produktkategorier. Læs mere om cirkulære produkter og materialer her.

5 hurtige om R2R

Danskere og europæere må for ofte kassere produkter, der kunne være repareret. Det belaster både miljø og klima. Med vedtagelsen af R2R skal det være nemmere at få et produkt repareret efter udløbet af reklamationsperioden, og forbrugerne skal samtidig tilskyndes til at vælge reparation inden for reklamationsperioden. R2R skal således:

1. Harmoniseres med Ecodesignforordningen, så forpligtigelserne kun gælder de produkter, som EU har defineret som reparerbare, og som har fået fastsat specifikke designkrav for reparationsevnen i Ecodesignforordningen.
2. Udvide reklamationsperioden med 1 år, såfremt forbrugeren vælger at gøre brug af denne ret fremfor ombytning til nyt produkt.
3. Forpligte producenter til aktivt at oplyse forbrugerne om både retten til reparation og om hvilke produkter, producenten selv har pligt til at reparere samt informere om og tilgængeliggøre reservedele via deres hjemmeside.
4. Bane vej for en online matchmaking-reparationsplatform på EU-niveau, hvor forbrugere kan finde reparatører og sælgere af istandsatte varer ved at søge på lokalitet og kvalitetsstandarder.
5. Forbyde producenter gennem købsvilkår, produktdesign og software at forhindre reparation af et produkt og endvidere tilgængeliggøre reservedele til en rimelig pris.

Hvad tænker vi hos DI?

DI er overordnet positivt indstillet over for direktivforslaget. Mere reparation af produkter medfører nemlig både klima- og miljøgevinster, ligesom det kan åbne døren for nye forretningsmodeller baseret på reparation og levetidsforlængelse. Omstillingen vil kræve en kulturændring hos både forbrugere og producenter.

DI så gerne, at politikerne havde fastholdt sælgers ret til at vælge reparation over ombytning, som kommissionen originalt havde forslået, da det virkelig kunne have sat skub i en kulturændring og indhentning af de miljø- og klimagevinster, man havde håbet på. Vi er også i DI forbeholdne overfor de konsekvenser, det får at forlænge reklamationsretten på hele produktet med et ekstra år, hvis forbrugerne vælger reparation, f.eks. stigende forbrugerpriser. DI bemærker, at forbrugere allerede i dag har 3 år til at klage over en mangelfuld reparation. En afdækning af disse vil kræve yderligere analyser af den endelig tekst og den efterfølgende implementering.

Hvor ligger bolden nu?

Den endelige direktivtekst forventes at være på plads inden valget til Europa-Parlamentet i juni 2024, hvorefter en periode på 24 måneder er sat af til implementering af det nye direktiv i national lovgivning. DI har endnu ikke adgang til den konkrete direktivtekst, men følger tæt med i sagen og vil løbende informere yderligere.