Vi er med i det projekt, der hedder Åben Virksomhed. Via deres platform får vi besøg af skoleklasser, som får undervisning i metal- og smedeområdet eller i robotter. Skolen bestemmer selv, hvad de gerne vil have af emne, og så kontakter de os direkte via Åben Virksomheds hjemmeside, hvor vi fastsætter dato.

Åben Virksomhed er en nem måde at komme i gang med at arbejde med skolerne. De faciliterer alt det grundlæggende og stiller platformen til rådighed, så man ikke selv skal ud at opsøge skolelærere.

Når en klasse viser interesse, starter vi en dialog med læreren, hvor vi blandt andet spørger ind til, hvor mange de er, og hvad årsagen er til, at de vælger HMF og selve emnet. På den måde kan vi målrette besøget bedst muligt, så vores oplæg og opgaver ikke bliver alt for højtravende. Vi vil jo også gerne give eleverne den rette information, så de efterfølgende kan arbejde videre med opgaver i klasselokalet.

Efter besøget stiller vi os til rådighed, hvis der er behov, men det er sjældent at skolen har opfølgende spørgsmål. Det skulle da lige være, når vores produktion fanger elevernes interesse i forhold til praktikaftaler.

Vi sætter to en halv time af til besøget. Alle får sikkerhedsveste, og vi stiller sodavand frem.

Eleverne får først et overordnet oplæg om HMF. Om hvad en kran er, hvilke opgaver en kran løser, hvad der er vigtigt for slutbrugeren, og så taler vi om produktionen. Derefter deles klassen op i to grupper, da vi ikke kan have en hel klasse med på rundvisning, når produktionen kører.

Og fordi vi er den type virksomhed, vi er, skal der af sikkerhedsmæssige årsager klargøres, at vi får besøg af en skoleklasse. Derfor er vi selvfølgelig rundt og lave aftaler med medarbejderne. Så på den måde er der noget forarbejde i at få aftalerne på plads.

På rundvisningen møder elever vores operatører ude på fem-seks forskellige stationer, og hører om deres funktioner. Det går der fem minutter med ved hver station. Mens den ene gruppe er på rundvisning, får den anden gruppe en opgave, de skal løse og derefter bytter vi, så alle kommer rundt i HMF.

I alt har vi nok brugt 15-20 timer, som sikkert kan mindskes i takt med, at vi bliver mere rutinerede.

Det er et sjovt afbræk i hverdagen at få klasserne på besøg. Og vi oplever, at vores medarbejdere meget gerne vil fortælle om deres fag og arbejde.

Efter sidste klassebesøg blev vi kontaktet af to interesserede elever. De syntes, det havde været sjovt og interessant at høre om vores produktion. Så de kom i erhvervspraktik hos os.  

Når vi er med i Åben Virksomhed, er det vores måde at få en lille historie ind i folkeskolen. Lærlinge hænger ikke på træerne, og sammen med andre virksomheder kæmper vi om det samme lille felt. Derfor er vi også nødt til at skabe noget fortælling og historie om, hvad det vil sige at være lærling.

Danmark lever også af, at vi finder på kloge ting omkring automatisering og maskiner, og os i HMF er nogle af opfinderne. Vi kan plante frø hos de unge om, at teknik er spændende. Og dét kan det være for både hænder og hoveder. For innovation gælder også håndværkerne – ingeniører kan ikke automatisere noget uden først at have talt med håndværkerne, der har stået med det i hænderne.

Det ville være at koble sig på Åben Virksomhed. Det er nemt, fordi de stiller en platform til rådighed og står for det primære. Så undgår man blandt andet selv at skulle opsøge skoler og lærere.

Og så helt klart at bruge de folk, der er ude i produktionen i forbindelse med besøget. De er gode ambassadører for deres eget arbejde og fag.

Sørg også for, at der er noget praktisk, eleverne kan lave, så de ikke sidder stille i flere timer. Få dem rundt i virksomheden, så de får en føling af, hvad I kan som virksomhed.

Det startede faktisk med en virksomhedssafari arrangeret af Naturvidenskabernes Hus og Egedal Kommune. Her kom skolelærere fra lokalområdet og folk fra kommunen på besøg hos forskellige lokale virksomheder, blandt andet Beatræ. Derefter tog en af lærerne kontakt til Naturvidenskabernes Hus i håb om et samarbejde med os. Læreren så et godt match mellem hans fag og vores virksomhed.

Vores direktør, Ole, var total klar på idéen og gav projektet videre til mig.

Sammen med en konsulent fra Naturvidenskabernes Hus og skolelæreren har vi ideudviklet og tilpasset forløbet.

Vores kontaktperson og læreren fra Ganløse Skole har virkelig været en kæmpe drivkraft i at få gennemført besøgene. Han var enormt engageret, og har stået for at koble hans undervisning og forberedelse i klasselokalet sammen med det, der så skulle bygges hos os.

Vi havde besøg af to 8. klasser, hvor hver klasse var her én hel dag for at bygge fuglehuse. Vi stillede fire pavilloner op udenfor og indrettede det fint med gamle høvlebænke, så der var noget miljø. Det gjorde også, at vi kunne afskærme eleverne for maskiner og større værktøj, så alt var klappet af rent sikkerhedsmæssigt. Selve byggeopgaven har vi også udtænkt sådan, at eleverne kun skulle bruge håndholdt værktøj. Og så fik de et oplæg fra morgenstunden om sikkerhed, sund fornuft, og vi præsenterede de voksne, der ville stå ved dem i løbet af dagen.

Eleverne blev inddelt i grupper af fire, hvor de skulle samarbejde om at få bygget et fuglehus, udtænke avancerede detaljer og dekorere det med maling. Til slut udpegede vi det flotteste fuglehus, så der blev fundet en vinder.

Det har krævet en masse timer, det kan man ikke komme uden om. Samlet set har den ansvarlige for afviklingen brugt nok 14 dage fordelt på otte måneder. Min kollega, Henrik, der var med til at stille pavilloner klar og afvikle forløbene har brugt tre dage. Men så ligger der også et helt undervisningsforløb og en proces klar, til når det skal afvikles næste gang.

Og så er det er det hele værd. Alt den begejstring der opstår, både hos eleverne og skolelærer, men også hos os i Beatræ. Det har været fedt.

Materialerne, som træ og tagpap, har vi bare fundet i gemmerne. Vi har skåret overskudstræ til, så det var klar til brug for eleverne. Så der har ikke været nogle udgifter. Og meget af værktøjet blev sponsoreret. Det kan bruges igen, sammen med pavillonerne, hvis vi skal afholde det igen næste år.

Vi gjorde det egentlig ikke, fordi vi mangler lærlinge eller medarbejdere, men fordi vi gerne vil være med til at give viden og inspiration videre til de unge.

Vi synes, at Verdensmålene er spændende, især det med Kvalitetsuddannelse, som det her projekt ligger indenfor.

Og hvis man gerne vil være med til at påvirke og sige noget, og være med til at vise unge hvad byggefagene kan, så var det her en oplagt mulighed.

Ofte bliver byggebranchen omtalt negativt, men vi vil gerne være med til at give et andet billede af branchen.

Det at vise fagene frem og give sin faglige viden og stolthed videre, det giver også fornyet energi. Man får et nyt blik på sit fag, hvad tømrerfaget kan og hvorfor det egentlig er så fedt. Og når man så også kan vække begejstring hos elever og lærere, så det er det det hele værd.

Og så har det jo genereret en masse omtale og fine artikler i aviserne. Egedals borgmester var jo også forbi en af dagene og var med til at lave fuglehuse med eleverne. Sammen med de elever, der færdiggjorde hendes fuglehus, var vi på rådhuset ved en lille fin ceremoni og overrække det til hende. Det skaber jo noget reklame for Beatræ.