27.11.20 DIB Nyheder

Digital læring og kurser boomer under COVID-19

Danskerne har i høj grad taget digitale løsninger i brug under COVID-19. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at digital læring, digital kommunikation og online kurser boomer her i 2020. Læringsvideoer, e-bøger og andet software til læring har i den grad vist deres værdi..

Den danske befolkning har i høj grad taget digital læring igennem videoer, e-bøger og anden læringssoftware til sig. Her i 2020 har 35 procent af befolkningen benyttet sig af e-læringsaktiviteter mod kun 22 procent i 2019. De helt unge mellem 16-24 år topper og ligger på 62 pct. (41 procent i 2019), og så falder andelen stødt med alderen til 5 procent (4 procent i 2019) for de 75-89 årige, men alle aldersgrupper har øget brugen.

- Udviklingen af e-læringsaktiviteter har været i gang længe her i Danmark, og der er kommet rigtig mange gode løsninger, som nu for alvor har fået deres berettigelse her under COVID-19. Specielt under nedlukningen af skoler og uddannelsesinstitutionerne tilbage i foråret var disse digitale værktøjer alpha og omega, siger chefkonsulent i DI Digital Bo Wiberg.

Deltagelse i online kurser er også vokset markant i 2020. Således er der i 2020 15 procent, som har benyttet online kurser sammenlignet med 11 procent i 2019, og går vi tilbage til 2017 (8 procent) er der tale om godt en fordobling. Andelen er højest inden for aldersgrupperne 25-34 år (26 procent) og 35-44 år (23 procent).

- På samme måde som med e-læring har onlinekurser været med til at understøtte undervisningen under COVID-19 i højere grad, end vi har set tidligere. COVID-19 har i den grad løftet brugen af de mange digitale muligheder, vi allerede har kendt til, og jeg tænker, at vi bliver endnu bedre til at udnytte disse også efter denne sundhedskrise, siger Bo Wiberg.

Læs Danmarks Statistiks undersøgelse ”It-anvendelse i befolkningen 2020” her.

Læs også: 

Onlinespil træner Ørsteds ledere

Digitale værktøjer viser en vej ud af coronakrisen

Digital undervisning et hit under corona

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Bo Wiberg

Bo Wiberg

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3081
  • Mobil +45 5213 2382
  • E-mail bowi@di.dk

Relateret indhold