Der gøres klar til samling af en frekvensomformer på Danfoss Drives fabrik i Gråsten. De er sammensat af hundredvis af materialer og med mange forskellige leverandører på de forskellige komponenter.

17.09.21 DIB Nyheder

Gamechanger: EU vil stille krav om ”digitalt produktpas”

EU-kommissionen er på vej med øgede krav til produkters bæredygtighed, som skal dokumenteres med et obligatorisk ”digitalt produktpas”. Trods visse udfordringer kan det stille danske virksomheder bedre, vurderer både Danfoss og DI.

Til december forventes det, at EU-kommissionen vil fremlægge et lovforslag, der skal sikre, at bæredygtighed bliver normen for alle produkter. At det skal være normen er beskrevet i det såkaldte ecodesigndirektiv, som lovgivningsmæssigt vil blive rammen om bæredygtighedskravene i EU.

- Hidtil har direktivet stort set kun omhandlet produkter, der bruger energi. Og kravene har primært handlet om at nedbringe energiforbruget. Men fremover vil der formentlig både komme yderligere krav til produkter og – ikke mindst – informationskrav om eksempelvis produktets forventede levetid, dets ”reparerbarheds-score”, råvarers oprindelse, kemisk sammensætning og flere andre ting, siger Karin Klitgaard, underdirektør i Dansk Industri (DI).

Læs også: ”Søg nu de mange digitale millioner”

Ingen skal afgive konkurrencefølsomme oplysninger

Informationskravene vil både forbrugere, myndigheder og andre virksomheder skulle kunne aflæse i et ”digitalt produktpas”. Og her opstår nogle af de udfordringer, DI ser for sig.

- For det første er det afgørende, at de informationer, som virksomhederne allerede afgiver til diverse myndigheder, bliver samlet op i produktpasset, så det ikke giver mere indberetningsbøvl end allerhøjest nødvendigt, siger Karin Klitgaard.

Men endnu mere afgørende er det, at kravet om produktionspas bliver udformet, så virksomheder ikke tvinges til at afgive konkurrencefølsomme oplysninger til en bred offentlighed – inklusiv potentielle konkurrenter.

- Fx kan den kemiske sammensætning af et produkt være en beskyttet forretningshemmelighed. Der skal vi finde løsninger, som sikrer, at den type information ikke bliver tilgængelig for de, der kunne misbruge den, , siger Karin Klitgaard.  

Læs også: Få et eksklusivt kig i teknikrummet på verdens største fysiklaboratorium

Mere bøvl på vej

Hun understreger, at det endnu ikke er endeligt fastsat hvilke krav, der er på vej. Men ud fra indholdet af et spørgeskema, som kommissionen udsendte i foråret 2021, konstaterer underdirektøren, at der bliver fokus på cirkulær økonomi.

- Det kan være specifikke krav, der forbedrer holdbarhed, genbrug, reparerbarhed og muligheden for at opgradere. Samt krav om brug af genanvendt materiale og begrænsninger på brugen af materialer, der forhindrer genanvendelse, forklarer Karin Klitgaard.

Helt sikkert er det ifølge Karin Klitgaard, at direktivet vil betyde, at virksomheder får mere bøvl ud af direktivet.

- Det kan næppe være anderledes, når der kommer nye krav. Men der er også væsentlige fordele i kravene.  Både vores digitale førerposition, vores fremskredne dokumentationsgrad og virksomhedernes stærke fokus på bæredygtig produktion giver danske virksomheder en konkurrencefordel under de nye krav, siger Karin Klitgaard.

Læs også: Danske virksomheder skal være grønnere med strøm

Danfoss håber på nuancer i regeludformning

Den vurdering er Jesper Jerlang, standardization manager i virksomheden Danfoss, helt enig i.

- Det er grundlæggende en god ide, og vi er fortalere for øget transparens, der gør det nemmere at udnytte ressourcer ned gennem værdikæden. Men der ligger både muligheder og trusler i det, og for os er det afgørende, at man kun stiller krav om data, der giver værdi for nogen, siger Jesper Jerlang.

Han påpeger, at Danfoss eksempelvis har såkaldte frekvensomformere til styring af elektriske motorer blandt deres produkter. De er sammensat af hundredvis af materialer og med mange forskellige leverandører på de forskellige komponenter.

- På produktniveau bliver det hurtigt uoverskueligt at have data på dem. De forskellige underleverandører kan levere med små produktforskelle, så for eksempel det samme produkt den ene dag har ét niveau af genanvendt materiale og den næste dag et andet – afhængigt at underleverandøren. Det er ikke information, der vil have praktisk værdi for nogen, og logistisk vil det være en helt uoverskuelig opgave at opgøre. Derfor er det helt helt afgørende, at lovgivere og embedsmænd går i dialog med virksomheder om, hvad der er praktisk muligt, og hvad der giver værdi, siger Jesper Jerlang.

Læs også: Støberi sikrer millioner til ny erhvervsuddannelse

Fordel for Danfoss

Han mener til gengæld, at Danfoss selv kan have stor glæde af at kunne følge, hvorfor og hvornår deres produkter bliver repareret eller udskiftet.

- Som det er i dag, har vi ikke data på levetiden af vores produkter. Det ville vi potentielt kunne få med et digitalt produktpas, og det kunne være af stor værdi for os, hvis vi kunne få et overblik over fx hvilke dele, der går i stykker hvornår. Så kunne vi måske optimere levetiden af dem, eller – hvis det ikke er muligt, kunne vi gøre det så nemt som muligt at reparere, slutter Jesper Jerlang. 

Læs også: Skal du også opgøre din eksport i vægt?

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Louise Bünemann

Louise Bünemann

Fagleder for EU miljøpolitik

  • Direkte +45 3377 3024
  • Mobil +45 4070 6911
  • E-mail lobu@di.dk

Relateret indhold