De danske virksomheder er ved at få en idé om, hvad kunstig intelligens kan hjælpe dem med, men teknologien løber i øjeblikket så hurtigt, at det er svært for virksomhederne at indhente den ny viden, der hele tiden kommer på området.

Og det betyder, at danske virksomheder taber grund, når det gælder kunstig intelligens.

Sådan lyder det fra Nicholai Stålung, Vice President og ansvarlig for AI-afdelingen hos IT-virksomheden Trifork.

Her skræddersyr man kunstig intelligens-løsninger til virksomheders specifikke behov.

- De virksomheder vi besøger, der har en gruppe mennesker, der udfører en opgave, o hvor det er en flaskehals har en god idé om, at kunstig intelligens kan hjælpe dem. Men når vi så kommer ud og besøger dem, får de øjnene op for andre steder, hvor kunstig intelligens kan bruges, og det er som regel en aha-oplevelse, fortæller Nicholai Stålung.

Uløselig opgave - for mennesker

Nogle af de virksomheder, som Trifork har hjulpet er for eksempel de nordiske vejdirektorater.

Her har man nu sat kameraer på den mange servicebiler, der kører rundt i landene for at tilse ødelagte autoværn eller for eksempel samle skrald op.

Kunstig intelligens kan gennemgå den film, som tages af grøftekanterne og se, hvor der er invasive plantearter i rabatten.

- Biodiversiteten i EU er jo i frit fald, og invasive plantearter er en af de fem store faktorer, der fortrænger både plante- og dyrearter. Derfor har det en meget stor værdi at finde ud af, hvor de står, så de kan fjernes, forklarer Nicholai Stålung.

Og det er en opgave, der ganske enkelt ikke kan klares af mennesker.

- Det kræver meget dygtige biologer at finde de her planter, og dem er der ikke nok af. Og så kræver det, at man kører bilen ud til samtlige områder og stopper bilen, hvis et menneske skal kunne se det her. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Hverken praktisk, fordi mange af strækningerne er motorveje, men heller ikke fysisk, fordi der er for mange steder og for få folk.

Læs også: Tag imod de AI-kurser, du kan få

Forbedret bagagesystem

En anden virksomhed, der p.t. er i gang med at installere en kunstig intelligens-løsning med hjælp fra Trifork er Københavns lufthavn.

Her gælder det et trackingsystem til bagage. Det nuværende setup er baseret på en over 30 år gammel metode der via stregkodescannere og fotoceller holder styr på bagagen. Metoden er stadig i dag den gængse industristandard til have holde styr på bagagen, men den har en række kendte faldgruber som skaber trackingfejl og skal håndteres manuelt.

Københavns lufthavn er interesseret i, hvordan man med data og kunstig intelligens kan øge effektivitet ved at teste nye metoder.

- Faktisk er de meget gode i Københavns lufthavn til at lave få fejl, men der er fejl. Og de sker i et reguleret og sikret område, hvor det kræver højtuddannede specialiserede folk, der skal ind og afhjælpe problemerne, forklarer Nicholai Stålung.

Derfor er der nu som test blevet installeret kameraer ved bagagebåndene, som tager billeder af kufferter fra forskellige vinkler. Ligesom man kan med ansigtscan på en iPhone, kan kunstig intelligens, så genkende kufferterne i realtid og få dem dirigeret det rette sted hen, hvis noget er ved at gå galt.

- Målet fra vores første projekt var en tracking-procent på 95 og med vores kunstig intelligens forventer vi at kunne vi klare en rate bedre end 98 procent. Derfor forsætter Københavns lufthavn projektet.

Læs også: Hård dansk datatolkning hæmmer brugen af kunstig intelligens

Muligheder i stedet for begrænsninger

Eksemplerne viser ifølge Nicholai Sthålung, at kunstig intelligens kan bruges konstruktivt til at løse mange praktiske problemer, som det ellers ikke er menneskeligt muligt at gøre noget ved.

Derfor savner Nicholai Stålung, at man fra regeringens side begynder at se mere på muligheder end farer, når det gælder kunstig intelligens.

- Den offentlige debat er i stadig i høj grad baseret på frygt, når det gælder kunstig intelligens. Vi har behov for incitamenter til at skabe nye systemer, mener han.

I øjeblikket er den såkaldte AI Act fra EU-Kommissionen på trapperne. Det er et lovstykke, der vil regulere potentielle skader ved brugen af kunstig intelligens. Der vil være retningslinjer for brugen af for eksempel ansigtsgenkendelse, biometrisk overvågning og andre AI-værktøjer.

- Det er meget fornuftigt, at der kommer noget lovgivning omkring de her ting, men det er også en lovgivning, der allerede er forældet, når den kommer, fordi vi nu har såkaldte multimodale modeller, der både kan tage billeder og sprog ind. Tingene går rigtigt stærkt i øjeblikket, siger Nicholai Stålung.
Han ser gerne noget rammelovgivning, der også opfordrer folk til at bruge kunstig intelligens i stedet for kun at stille restriktioner op.

- Der skal være noget incitament til at lave nye systemer. Og hvis man for eksempel har en frygt for, at det vil betyde tab af arbejdspladser eller en anden påvirkning af arbejdsstyrken, så må man for eksempel se på, om folk kan videreuddannes eller hjælpes på en anden måde. Vi er nødt til at begynde at se på mulighederne for den her teknologi i stedet for kun begrænsningerne, lyder opfordringen fra Nicholai Stålung.

DI afholder "Kom i gang med AI og ChatGTP"-kursus 22. november.