Procenter er en fast del af debatten om den nødvendige grønne omstilling for at bremse forandringerne af klimaet. Og Danmarks nye klima- og energiminister, Dan Jørgensen, har globalt sat barren højest med målet om en reduktion på 70 procent af landets CO2-udledning i 2030.

Det mål er uopnåeligt med de teknologier, der er til rådighed i dag, erkender ministeren. Men det skræmmer ikke – og det bør heller ikke skræmme virksomhederne, mener han.

– Det er mit klare indtryk, at mange danske virksomheder gerne vil levere på det her område. Dels føler de et stort ansvar for at løse udfordringen. Dels kan de se god forretning i at være i front på den grønne omstilling, siger Dan Jørgensen.

Der er en forståelse med regeringens støttepartier Radikale Venstre, Enhedslisten og SF om at skære 70 procent af CO2-udledningen i forhold til niveauet i 1990.

Læs også: Sandahl: Klimaindsats er en af fire grundsten for Danmarks fremtid

Langsigtede vilkår vigtige

Og det er omdrejningspunktet i den klimalov, som Dan Jørgensen nu vil forhandle på plads med alle Folketingets partier. Klimaloven bliver en rammelov, der følges op af konkrete handlingsplaner. Målet er et bredt politisk forlig, hvor også erhvervslivet kan være mere sikker på de langsigtede vilkår.

Netop virksomhederne har en nøglerolle, pointerer Dan Jørgensen – for uden dem som medspiller når Danmark ikke CO2-målet i løbet af 11 år.

– Uden virksomhederne når vi ikke de 70 procent, og vi bliver ikke det globale foregangsland, vi gerne vil være. Når jeg tør sige, at målet er realistisk, er det netop, fordi vi har et erhvervsliv, som vil gå forrest og oven i købet efterspørger regulering som en drivkraft. Det ser man ikke andre steder, siger han og tilføjer:

– Regulering modtages positivt, når kravene bliver tilrettelagt, så vi kan konkurrere på lige vilkår ude i verden.
Når det er sagt, anerkender Dan Jørgensen, at den grønne omstilling kan være vanskelig for visse brancher og virksomheder.
– Men jeg køber ikke præmissen om, at det vil skade erhvervslivet. Ingen kan vel forestille sig en global konkurrencesituation, hvor det betaler sig ikke at være miljøvenlig, når vi samtidig også stiler mod et CO2-neutralt Europa i 2050. De lande, som politisk går forrest og tager ansvar, vil også være de lande, hvor virksomhederne er bedst hjulpet, mener ministeren.

Læs også: Danfoss: Regeringens CO2-mål er inden for rækkevidde

Skaber vækst og arbejdspladser

Han forventer, at omstillingen netto skaber arbejdspladser og vækstmuligheder.

– Jeg ville faktisk være mere bange for danske virksomheders fremtid, hvis vi ikke havde ambitiøse klimamål. Intet tyder jo på, at enkelte lande bare kan svine løs. Sådan er verden ikke længere skruet sammen, siger han.

Samtidig forsikrer Dan Jørgensen også om, at krav om forandringer skal indfases, så konkurrencekraften bevares. Virksomhederne skal ikke lukke ned og flytte produktionen ud af Danmark.

– Der skal være balance i vores politik. Vi skal ikke presse industrien så meget, at det bliver hårdere end at producere i andre lande, siger han. 

Den manglende teknologi vil Dan Jørgensen blandt andet råde bod på ved at styrke forskningen på området. 

– Vi har jo ikke lang tid til at finde virkemidlerne for at nå det sidste stykke vej i 2030, siger Dan Jørgensen.

Læs også: COWI: Fri data baner vej for klimamål

Energilagring har potentiale

Ministeren karakteriserer selv de 70 procent som et ”moonshot”, og henviser til USA’s beslutning om at sætte en mand på månen – uden at vide hvordan, da præsident John F. Kennedy i 1961 lagde ambitionerne frem. Det lykkedes som bekendt otte år senere takket være tekniske løsninger, der blev opfundet undervejs.  

Chancen for at bringe Danmark i global front er udfordret af, at andre lande også sætter fart på klimaomstillingen. Flere lande er på vej med klimalove, og industrier bruger milliarder på at udvikle elbiler, solceller og grøn teknologi i øvrigt. Betingelserne for at gentage vindeventyret fra 1990’erne, hvor Dan Jørgensens forbillede, Svend Auken, var miljøminister, er derfor anderledes. 

Dan Jørgensen ser dog potentiale til en global lederrolle indenfor eksempelvis lagring af grøn energi, det såkaldte Power-to-X, hvor vind- og solenergi via elektrolyse lagres som eksempelvis gas, metanol eller ammoniak. Danske virksomheder forsker på flere områder for lagring af energi, og Danmark har mulighed for at blive globalt førende.

– Vi snakker om Power-to-X som interessant. Også fordi vi vil bygge en vindø, der producerer 10 gigawatt strøm. Det afgørende er at kunne lagre vindmøllernes elproduktion, fordi vi ikke kan bruge energien på én gang. Derfor skal vi være frontløbere på den teknologi, siger han.

Læs også: Millioner fra regeringen til lagring af grøn energi

Ros til DI-forslag

Dansk Industri har foreslået et forskningscenter for netop udvikling af energilagring, og det vil ministeren se nærmere på.

– Jeg kender ikke det konkrete forslag, men jeg hilser det velkomment. Det er præcist sådan noget vi skal se på, for det er uden tvivl teknologier, hvor Danmark, takket være vores vindenergi, har gode muligheder for at rykke hurtigt på, siger han. Dan Jørgensen har som noget af det første øremærket 128 mio. kr. til forskning i energilagring.

Regeringens generelle prioritering af den grønne omstilling betyder også, at samtlige ministerier vil få bæredygtighed ind på agendaen. Prioriteringen bliver også understreget af, at Dan Jørgensen, som den første energiminister, har fået plads i regeringens økonomiudvalg.

– Det afspejler, at det grønne hensyn skal tænkes ind i alle større beslutninger, og det skal jeg være med til at kvalificere, siger han.

Læs også: Ancotrans vil bruge 5 procent af overskud til grøn omstilling

Se Dan Jørgensens første træk under billedet