Halvdelen af verdens bruttonationalprodukt (GDP) – 44 billioner dollar - er enten moderat eller i høj grad afhængigt af naturen og dens mangfoldighed. Det vil koste knap en billion om året at standse tabet af biodiversitet, mens vi hvert år støtter miljøskadelige aktiviteter med to billioner.

Sådan lød en del af budskabet fra World Economic Forum (WEF), da Verdensnaturfonden (WWF Danmark) i samarbejde med konsulentvirksomheden Bain & Company samt Dansk Industri (DI) torsdag den 17 november afholdt konference under overskriften ”Biodiversity is good business”.

Budskabet fra WWF kom med en meget klar økonomisk advarsel: Virksomheder er dybt afhængige af naturen, og der er ingen fremtid uden et naturpositivt erhvervsliv. Et budskab som Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI også lagde vægt på i sin åbningstale.

- Det er en forudsætning for hele erhvervslivet, at vi lykkes med at stoppe det katastrofale tab af biodiversitet. Det kan også blive en god forretning ja. Men først og fremmest er det en simpel nødvendighed, at vi lykkes med det, sagde Lars Sandahl Sørensen.

Han påpegede, at de danske erfaringer omkring klima kan og bør kunne bruges som udgangspunkt for en indsats, hvor Danmark også på biodiversitetsområdet kan udvikle løsninger.

- Tabet af biodiversitet er om noget endnu vanskeligere og mere kompleks at sætte mål for. Men ligesom vi gjorde med klimpartnerskaberne bør vi danne et biodiversitetspartnerskab, hvor vi i samarbejde med politikerne kommer med konkrete løsninger baseret på kommende ”science based biodiversity targets” på tværs af brancher, sagde Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: Hvorfor er biodiversitet relevant

Pinlig mangel i Danmarks grundlov

Det forventes, at de faktabaserede mål vil blive fremlagt, når FN til december holder ”COP 15” om biodiversitetskrisen. Det bakker DI op om, selvom Lars Sandahl Sørensen i sin tale påpegede, at målene på dette område er endnu vanskeligere at stille op, end det har været på klimaområdet.

- For hvad skal vi måle og tælle? Sommerfugle, insekter, frøer, kvaliteten af naturområder eller vand? Og hvordan måler vi de specifikke effekter fra sektorer, produktionssteder eller hele forsyningskæder? Vi har brug for mere viden, mere data, ansvarlige forsyningskæder og samarbejde mellem leverandører og indkøbere. Ingen kan klare det alene, sagde direktøren.

Han fremhævede – ligesom HKH Kronprinsesse Mary i sin tale som præsident for WWF Danmark - en række danske virksomheder, der i allerhøjeste grad går forrest, når det gælder biodiversitet.

Heriblandt Ørsted, der var med på konferencen repræsenteret af CEO Mads Nipper, som var ganske klar i mælet ikke mindst i forhold til, at biodiversitet skal højere op på den danske politiske agenda.

- Det er ganske simpelt pinligt, at vi som et af de eneste lande i FN ikke har et ord om natur og biodiversitet i vores grundlov. Det er helt nødvendigt, at processen med at få skrevet det ind startes hurtigst muligt, sagde Mads Nipper. 

Læs om Ørsteds  globale samarbejde med WWF om at styrke havets biodiversitet gennem havvindmølleparker

Artiklen fortsætter under videoen

0 spørgsmål om biodiversitet

Mads Nipper var blandt fire repræsentanter for erhvervslivet, der på konferencen deltog i en paneldebat om, hvordan erhvervslivet kan bidrage til at stoppe nedgangen for naturen. De øvrige var Camilla Haustrup Hermansen viceadm direktør for Plus Pack og formand for DI Produktion), Jens Moberg, formand for Grundfos, og Søren Lockwood, CEO for Danica Pension. Og Søren Lockwood måtte indkassere en kommentar med en vis spidshed fra Mads Nipper.

- Da jeg sidste gang havde møde med vores investorer, kan I så gætte, hvor mange spørgsmål, de stillede til vores indsats for biodiversitet? 0 spørgsmål stillede de om det emne, sagde Mads Nipper.

Det bliver anderledes næste gang, forsikrede Søren Lockwood hurtigt og kækt. Ligesom han – med en vis spidshed - også forsikrede, at andre virksomheder fremover vil skulle være parate til at besvare spørgsmål om emnet, hvis de vil gøre sig håb om investering fra Danica Pension.

Som repræsentant for en SMV påpegede Camilla Haustrup Hermansen, at hun er mere end bevidst om både de udfordringer og de muligheder, en indsats for biodiversiteten giver Plus Pack og andre små og mellemstore virksomheder.

- Vi kan se frem til en tsunami af EU-krav om rapportering omkring vores bæredygtighed. Selv om det mest er de største virksomheder, der bliver omfattet af kravene, bliver vi som underleverandører også involveret. På konferencen her er jeg blevet meget bevidst om, at vi er nødt til at gøre noget nu, og måske er det i en vis udstrækning nemmere for mindre virksomheder at gøre en positiv indsats for biodiversitet også inden for eksisterende forretningsområder. Men først og fremmest skal vi som virksomheder starte med at anerkende, at vi er nødt til at gøre noget. Og det vil blive mere komplekst, jo længere vi venter med at undersøge og erkende vores eget fodaftryk og skabe de forandringer, der skal til på den baggrund, sagde Camilla Haustrup Hermansen.

Læs også: ESG-direktiv vedtaget – selv de store frygter omfanget

Folk vil leve som vi gør

Jens Moberg, formand for Grundfos, fortalte i paneldebatten, at han altid har haft ambition om at efterlade det, han har overtaget, bedre end han har fået det.

- Min grundtilgang er, at det er vigtigt, at vi stopper med at forbruge verden og går over til at bruge den. Når vi eksempelvis har forbrugt fossil brændsel, er det jo væk for evigt. Men vi skal også være bevidste om, at vi ikke vil undvære den levestandard, vi har, og dem, der ikke har så meget, som vi har, vil have det samme som vi. Derfor påhviler der også forbrugere et ansvar, og vi skal sammen finde veje til at udvikle os, så det kan ske på en måde, der efterlader jorden i bedre stand, end vi fik den, sagde Jens Moberg.

Han påpegede desuden, at det offentlige indkøb i højere grad skal indrettes, så det understøtter løsninger, der ikke skader biodiversitet.

- Det offentlige har en betydelig købekraft, der kan og skal bruges til at understøtte udviklingen af løsninger der understøtter beskyttelse af natur og biodiversitet, sagde Jens Moberg.

Det blev bakket op af Camilla Hermansen.

- Området skal måske i virkeligheden høre mindre under miljøministeriet og mere under erhvervsministeriet, så der kommer større fokus på udvikling af erhvervslivets bæredygtighed, sagde Camilla Hermansen.

Læs også: Iværksætter til Folketinget: hjælp startups til international skalering

Fire blokeringer står i vejen

WWF og konsulentvirksomheden Bain & Company, der stod bag konferencen, har udarbejdet en rapport med titlen ”Danish Business & the biodiversity crisis”. Dens konklusioner blev kort præsenteret af Torsten Hvidt, Partner & Nordic Social Impact Lead, Bain & Company, efter at Bo Øksnebjerg, CEO for WWF Danmark havde tegnet et dystert billede af naturens tilstand.

- I rapporten kan vi entydigt konkludere, at ingen erhverv er uden ansvar for biodiversitetskrisen. ingen brancher kan altså frasige sig ansvar for at bidrage til at stoppe naturens tilbagegang, sagde Torsten Hvidt.

Derudover fortalte han, at rapporten er nået frem til fire blokeringer, der står i vejen for en betydelig indsats for biodiversiteten:

1. Biodiversitetskrisen betragtes som et samfundsproblem – ikke virksomheders

2. Krisen er kompleks, og det er svært at forstå betydningen for den enkelte virksomhed

3. Krisen er i ressourcekonkurrence med andre problemstillinger om bæredygtighed

4. Der er få standarder og metoder til rådighed til bekæmpelse af krisen

- I rapporten har vi også opstillet løsninger på de fire problemstillinger, og jeg vil meget kraftigt opfordre danske virksomheder til at læse den. Vi kommer ikke udenom at virksomheder skal gøre en indsat på dette område, og jo før man kommer i gang, jo bedre er man stillet i forhold til at få forretning ud af det, siger Bo Øksnebjerg.

Læs rapporten:  Danish Business & the biodiversity crisis”.

Læs også: Globalt konsulenthus til virksomheder: Tænk biodiversitet ind nu eller end med Sorteper på hånden