Måske har Bill Gates lidt ret, når han siger: “Vi overvurderer altid de forandringer, der vil ske over de næste to år og undervurderer den forandring, som vil ske inden for de næste 10”.

I hvert fald kan man dårligt undervurdere kvanteteknologiens betydning for verden om ti år. Men ifølge CEO Asger Trier Bing, Alea, bør vi heller ikke undervurdere behovet for, at vi i de næste to år sikrer os mod de negative sider af kvantecomputeren; Mere om det senere. 

Først lidt om kvantecomputeren, der udfører beregninger med kvantebits frem for bits, som i almindelige computere. 

- I dag er man oppe på firecifrede antal kvantebits, og om 5-10 år vil man have et 6-7-cifret antal kvantebits, som kan regne på løsninger som fx helt nye batterityper, nye lægemidler eller nye bæredygtige kemikalieformer til landbruget. Beregninger, som vi i dag vil anslå til at tage tusind år, men som om ti år vil tage få timer, fortæller Asger Trier Bing.

Læs også: Ny strategi kan gøre Danmark til en kvantenation

Kvantecomputer vs kvantetilfældighedsgenerator

Kvantecomputeren kan altså løse nogle af verdens udfordringer, men der er ulemper.

- Med kvantecomputeren følger også muligheden for at bryde den kryptering, vi har i dag; En kryptering, som er hele rygsøjlen i den digitale økonomi og i hele globaliseringen, siger Asger Trier Bing. 

Vi er inde i et “rustningskapløb”, hvor man lige nu er nødt til at lave en kryptering, som kan beskytte myndigheders og virksomheders data fra fremtidens kvantecomputer - når den er havnet i de forkerte hænder. 

- Problemet er, at kvantecomputeren kan bryde ind i følsomme data fra forsvaret, regeringen og sundhedsvæsenet og dekryptere data herfra i løbet af få timer. Alea tilbyder en løsning, hvor det ikke er algoritmer, som genererer tilfældige tal, man krypterer med. Vi laver en “quantum random number generator”, som er kvantegenererede, tilfældige tal. Og i stedet for at generere tal med en algoritme eller software, så genererer vi tallene med laserlys. Vi har altså en hardwarebaseret løsning, som genererer tal, der ikke kan brydes af kvantecomputeren, forklarer Asger Trier Bing.

Læs også: Fremtidens krig afgøres i laboratoriet

Skal ikke i hænderne på de forkerte

Foruden forsvaret, forsyningsvirksomheder og andre myndigheder kan der være virksomheder, som har forskning og patentrettigheder, man værner om, og som er i målgruppen for Aleas produkt. Og danskernes bankforhold og sundhedsdata skal heller ikke i hænderne på de forkerte. 

- Alt det her skal krypteres på en måde, så det ikke er let tilgængeligt, når hurtigere kvantecomputere står klar inden for et årti, siger Asger Trier Bing.

Læs også: Kryptolog maner til ro: Vi kan sikre os mod kvantecomputeres kodebrydning

Rådgiver virksomheder

Det vil typisk være operatører som Google, TDC eller GlobalConnect, som køber Aleas hardwareløsning. Et stykke hardware, som ifølge Asger Trier Bing er på størrelse med en musikforstærker. Slutbrugerne får herefter adgang til data, som er krypterede på en “post-kvantesikker” måde. Alea samarbejder desuden med virksomheder, som er interesserede i selv at have en post-kvantesikker kryptering, fordi de har et datacenter og følsomme data. 

Produktet bliver udviklet i samarbejde med en række af disse kunder, og det er planen at sætte gang i en større kommerciel produktion i løbet af året. 

- Vi har lavet verdens hurtigste og mest enkle QRNG, og kombinationen af hurtig og enkel gør, at vi kan sælge løsningen relativt billigt. Tanken er, at vi skal være en global spiller i leveringen af de her systemer, siger Asger Trier Bing og fortsætter:

- Vi er også ved at lave et ben i vores forretning, hvor vi, i samarbejde med firmaer inden for cybersikkerhed, går ind og rådgiver kunder i at blive post-kvantesikre. 

Læs også: Danske millionærinvestorer vil sætte penge i banebrydende teknologi

Ups - data høstes allerede nu…

At klæde sig på til at imødegå de negative konsekvenser af kvantecomputeren er ikke noget, man skal vente for længe med. Det, der sker i disse år, er nemlig det, som Asger Trier Bing kalder for “harvest now, decrypt later”. Det betyder, at nogle laver skjulte cyberangreb og stjæler eller “høster” data for så at gemme disse data i en årrække, indtil man ved hjælp af en kvantecomputer kan “dekryptere” selvsamme data. 

- Når vi taler om, at kvantecomputeren kommer om ti år, skal man bare vide, at den måde vi krypterer på i dag, vil kvantecomputeren kunne bryde, og det betyder, at vi lige nu skubber på for, at vores teknologi kommer ud i går, lyder det en anelse  ildevarslende fra Asger Trier Bing.

Læs også: EU skal være kvantesikkert territorium