Om sikkerhedsstillelse
Der lempes ikke på sikkerhedsstillelsen hverken i indeværende eller næste år. Sikkerhedsstillelsen revurderes årligt og er senest sket ved årsskiftet 2020/2021. Derfor vil overgangsperioden i første halvår ikke have nogen betydning i den henseende, da langt de fleste omberegninger af afgift vil være gennemført, når sikkerhedsstillelsen skal revurderes ved udgangen af 2021.

Om afgiftsstigningen på ikke-opladelige hybridbiler
Bilbranchen og andre havde rejst kritik af, at ikke-opladelige hybrid biler med lavt brændstofforbrug stiger mere i afgift end rene fossile biler. Der er dog som udgangspunkt ingen lempelser i udsigt med følgende begrundelse: Differentieringen i beskatningen af CO₂-udledningen på tværs af konventionelle biler reduceres med omlægningen og skal ses i lyset af hidtil uforholdsmæssig lav beskatning af de mest brændstofeffektive biler, først og fremmest som følge af høje km/l-fradrag. Hybridbiler uden ladestik udleder typisk betydelig mere CO₂ pr. km. ift. lavemissionsbiler. Med forslaget målrettes den lempelige beskatning nul- og lavemissionsbiler. Dog udleder hybridbiler typisk under 125 g. CO₂ pr. km., hvormed de skal betale CO₂-tillæg efter den laveste sats.

Om værdiansættelse af brugte biler
Handelspriserne på brugte biler afspejler prisen på tilsvarende nye biler, og det må derfor forventes, at det vil være de nye afgiftsregler, som også afspejles i handelspriserne på brugte biler, uanset at der for de brugte biler oprindeligt er betalt registreringsafgift efter de gamle regler. Motorstyrelsen vil dog se på behovet for retningslinjer. Ved import af brugte køretøjer skal oplysningerne fra CoC-dokumentet vedr. udledningen af CO₂ pr. km. lægges til grund. En kopi af CoC-dokumentet indhentet via private aktører ligestilles i den forbindelse med det originale CoC-dokument. Tilsvarende gælder det, at en evt. omregnet udledning af CO₂ på baggrund af bilens brændstofforbrug også skal dokumenteres ved det originale CoC-dokument eller kopi heraf indhentet via private aktører. Der vil blive stillet ændringsforslag, som præciserer, hvordan omregningen af brændstofforbruget skal foretages.

Om CO₂-udslip og målenormer
Hvis oplysninger om en bils brændstofforbrug (CO₂-udledning) ikke kendes, skyldes det typisk, at bilen er fra 1996 eller tidligere, hvor CO₂-udledning/brændstofforbruget ikke blev målt. Såfremt det ikke fremgår af CoC-dokumentet, hvilken målenorm der er anvendt, er udgangspunktet, at for CoC-dokumenter, som er udstedt før den 1. januar 2021, er målenormen NEDC, og for CoC-dokumenter udstedt den 1. januar 2021 eller senere, er målenormen WLTP.  Ved import af brugte køretøjer skal oplysningerne fra CoC-dokumentet vedr. udledningen af CO₂ pr. km. lægges til grund. En kopi af CoC-dokumentet indhentet via private aktører ligestilles i den forbindelse med det originale CoC-dokument. Tilsvarende gælder det, at en evt. omregnet udledning af CO₂ på baggrund af bilens brændstofforbrug også skal dokumenteres ved det originale CoC-dokument eller kopi heraf indhentet via private aktører. Der vil blive stillet ændringsforslag, som præciserer, hvordan omregningen af brændstofforbruget skal foretages.

Om NEDC og WLTP for biler på overgangsordning
Det fremgår af lovforslagets overgangsordning, at køretøjer, for hvilke der er underskrevet en bindende købsaftale mellem en forhandler og en slutbruger senest den 17. december 2020, kan afgiftsberigtiges efter de regler, som var gældende den 17. december 2020, forudsat at de øvrige betingelser i bestemmelsen er opfyldt. Det specificeres herefter, at disse køretøjer afgiftsberigtiges efter de satser, der var gældende den 17. december 2020, herunder altså også den brændstofnorm, der var gældende på dette tidspunkt.

Om bindende aftaler - overgangsordning
Det afgørende er, om der aftaleretligt er indgået en bindende aftale, og ikke præcis hvordan det bliver dokumenteret. Efter den sædvanlige aftaleretlige fortolkning betyder begrebet bindende købsaftaler bl.a., at ingen af parterne ensidigt kan træde tilbage fra aftalen. Det bemærkes i den sammenhæng, at det af lovforslaget fremgår, at der stilles krav om en underskrevet aftale. Der er dog efter praksis ikke krav om en underskrift, netop fordi aftaler kan udgøres af forskellige former for aftalegrundlag. Der vil derfor blive stillet ændringsforslag herom. Motorstyrelsen stiller eventuelle afvisninger af anvendelse af overgangsordningen i bero, indtil den offentlige høring af lovforslaget. I de sager, hvor det er klart, at kravene ikke er overholdt, sker sagsbehandlingen løbende. Også disse sager har dog i et vist omfang afventet den offentlige høring, da afgrænsningerne på baggrund af høringssvarene kunne blive ændret. For så vidt angår afgiftskrav er økonomien i aftalen et spørgsmål mellem forhandleren og kunden. Forhandlere kan også betragtes som slutbrugere og er derved omfattet af overgangsordningen, hvis de køber et køretøj af en anden forhandler og i øvrigt lever op til betingelserne i bestemmelsen om en bindende aftale.

Om overgangsordning for bindende leasingaftaler
Det anerkendes, at overgangsordningen og reglerne for genberegning bør være symmetriske. Der vil blive udarbejdet ændringsforslag herom. Der er ikke er symmetri mellem overgangsordningen om bindende købsaftale og genberegning, idet det i lovforslaget anføres, at genberegning sker efter de gamle regler for køretøjer, der er indregistreret senest den 17. december, dvs. alle biler på overgangsordningen, mens køretøjer, der indregistreres efter den 17. december, skal ske efter de nye regler. Biler på overgangsordningen bør dog behandles på samme måde, når leasingselskaber skal anvende genberegningsreglerne. Lovforslaget bør derfor ændres til både at omfatte de biler, der er indregistreret senest den 17. december, men også de biler, der endnu ikke er indregistreret, men er på overgangsordningen, fordi der foreligger en bindende købs- eller leasingaftale.

Om ændringer i en bindende aftale
Ved brug af overgangsordningen vil der kunne foretages nogle typer ændringer i tiden mellem slutseddel og faktura. Der vil kunne foretages enkelte, mindre ændringer. Egentlige fejl i en købsaftale vil som udgangspunkt altid kunne rettes, uden at det har indflydelse på, om købsaftalen er bindende eller ej. Det kan dog afhænge af de øvrige vilkår, der fremgår af aftalen. Er det f.eks. muligt for den ene af parterne at træde tilbage fra aftalen i en bestemt situation, vil det komme an på en konkret vurdering, om aftalen kan anses for bindende.

Om maksafgift og CO₂-tillæg for varebiler
Lovteksten sår tvivl om, hvorvidt den maksimale afgift for varebiler alene gælder for den værdibaserede del af afgiften, og at CO₂-tillægget skal lægges til derefter. Hensigten med lovforslaget vil blive præciseret med et ændringsforslag – altså fortsat ikke en endelig afklaring af spørgsmålet, selv om Bilbranchen fortsat forventer, at maksafgiften efter ændringsforslaget vil omfatte både værdielement og CO₂-element.

Om fakturakrav
Beregningen af registreringsafgiften skal ske efter de gældende regler indtil lovens ikrafttræden. Der skal i forhold til selve afgiftsberegningen og angivelsen således ses bort fra de nye regler. Efter lovens ikrafttræden vil der ske en omberegning af registreringsafgiften, og en evt. difference i forhold til det indbetalte beløb vil blive efteropkrævet eller tilbagebetalt. Som forhandler er det dog muligt allerede nu at oplyse og opkræve det beløb fra kunden, som svarer til en afgiftsberegning efter de nye regler. Der gælder dog i så fald særlige krav til fakturaen. Disse krav vil blive beskrevet nærmere af Motorstyrelsen hurtigst muligt, herunder vedr., hvordan der kan faktureres på en måde, hvor både momslovens og registreringsafgiftslovens fakturakrav overholdes.