Bæredygtighedsrapportering (ikke-finansiel rapportering)

Igennem det implementerede Non Financial Reporting Directive (NFRD) og det foreslåede Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er der fra både EU og dansk side fokus på, at bæredygtighedsrapportering skal være lige så relevant, brugbar og værdiskabende som den finansielle rapportering for virksomheder i Danmark. Læs om hvad det betyder for din virksomhed nedenfor.

I en årrække har virksomheder i Danmark i regnskabsklasse store C og D ifølge Årsregnskabsloven §99a skulle supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar. Ved virksomheders samfundsansvar forstås, at virksomheder integrerer hensyn til bl.a. miljø- og klimamæssige forhold, sociale forhold, menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. 

Tilmed skal virksomheder, der ikke har politikker på området, forklare hvorfor de ikke har en politik på området, jævnfør ’følg eller forklar’-princippet.

Vil du vide mere om, hvor bæredygtighedsrapporteringen er på vej hen, så se eller gense Årsrapportprisen 2021 her.

Hvem er omfattet:
  • Virksomheder i regnskabsklasse Store C, som overskrider mindst to af nedenstående tre størrelsesgrænser:
    • En balancesum på 156 mio. kr.
    • En nettoomsætning på 313 mio. kr.
    • Et gennemsnit antal heltidsbeskæftigede på 250.
  • Virksomheder i regnskabsklasse D - børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber.

Læs hele Årsregnskabsloven §99a her.

ESG-nøgletal

For at styrke virksomheders bæredygtighedsrapport, kan man gøre brug af ESG-nøgletal, som er de ikke-finansielle nøgletal. ESG står for ’Environmental, Social og Governance’ og er den engelske forkortelse for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.

Investorer, analytikere og mm. efterspørger i stigende grad ESG-nøgletal, når de skal vurdere et selskabs evne til værdiskabelse, risikohåndtering og langsigtede vækstmuligheder. ESG-nøgletal er derfor blevet en vigtig del af mange virksomheders rapportering ved at tage udvalgte væsentlige ESG-nøgletal med i virksomhedens bæredygtighedsrapport og/eller i selve årsrapporten.

ESG-nøgletal kan blandt andet omfatte (eksempler):

  • E – nøgletal som CO2 udledninger og  energiforbrug
  • S – nøgletal som sygefravær, arbejdsulykker og lønforskel mellem køn
  • G – nøgletal som mødeprocent på bestyrelsesmøder og bestyrelsens M/K sammensætning
Ny vejledning om opmærkninger af ESG-nøgletal

Da redegørelsen for virksomhedens samfundsansvar blandt andet skal indeholde oplysninger om de ikke-finansielle nøgleresultatindikatorer, som virksomheden bruger (ESG-nøgletal), er den digitale indberetning af årsrapporten blevet opdateret med en række frivillige opmærkningsfelter til ESG-nøgletal. Det er ligeledes også blevet muligt for virksomheder at opmærke sine politikker for samfundsansvar og oplysninger om due diligence-processer.

Den 9. juni 2021 har Erhvervsstyrelsen udgivet en vejledning i opmærkning af ESG-nøgletal, du kan finde vejledningen her.

Det nyligt foreslåede direktiv:

Årsregnskabsloven §99a er den danske implementering af det første EU direktiv på området, NFRD, som stammer fra 2014. Det foreslås nu at blive opdateret gennem det nye direktiv, CSRD, der blev lanceret som forslag den 21. april 2021. Da den danske implementering af det første direktiv var en overimplementering, vil det nye direktiv have relativt få indvirkninger på antallet af virksomheder, som omfattes i Danmark.

Direktivforslaget lægger op til en betydelig mere harmoniseret tilgang til rapportering, som får navnet bæredygtighedsrapportering. Dette sker gennem en standardisering, hvor der vil udkomme en række standarder om hvorledes virksomheden skal rapportere for at efterleve CSRD direktivet.

De foreslåede ændringer indbefatter endvidere blandt andet:

  • Oplysninger, og ESG nøgletal i bæredygtighedsrapporten skal ”tagges” og dermed kunne maskinaflæses
  • Bæredygtighedsrapporten skal underkastes verifikation af 3. part med afgivelse af erklæring
  • Virksomheden skal give informationer om - blandt andet - dens bæredygtighedsstrategi, risiko - og væsentlighedsvurdering; mere detaljeret end hvad der er favnet af lovkravene i dag
  • Der kommer konkrete data, som alle virksomheder skal rapportere på indenfor både E, S – og G delen
  • Der kommer også på sigt sektor specifik rapporteringskrav

Og for SMV segmentet kommer der ligeledes på sigt frivillige standarder at bruge til deres rapportering

Det forventes ifølge forslaget, at det nye direktiv vil være klar til at blive implementeret i Danmark i folketingsåret 2021/2022, og at de nye krav vil gælde, når virksomheder skal offentliggøre deres rapporter i 2024, der dækker regnskabsåret 2023.

Sektorkrav og den frivillige standard for SMV’er forventes at komme i anden ombæring – et år senere.

Læs mere om det nye direktiv her.

 

Mere om §99a

 Årsregnskabsloven §99a implementerer EU-regnskabsdirektiv 2014/95/EU om ikke-finansiel rapportering.

Ændringerne til årsregnskabsloven er trådt i kraft i to tempi for hhv. 2016 og 2018 regnskabsåret og er nu fuldt implementerede.

Siden regnskabsåret, der startede 1. januar 2016, har større virksomheder i regnskabsklasse D med 500 ansatte eller derover været omfattet af Årsregnskabsloven §99a. Mindre virksomheder i regnskabsklasse D med under 500 ansatte samt større virksomheder i regnskabsklasse C har siden regnskabsåret, der startede 1. januar 2018, været omfattet af lovændringerne. Der er dermed tale om de årsregnskaber, som offentliggøres foråret 2019 eller senere.

Gry Saul

Gry Saul

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3778
  • Mobil +45 5369 2509
  • E-mail grsa@di.dk

Relateret indhold