Getty Images
07.10.19 Bilbranchen Nyheder

Tag med Bilbranchen på studietur til Oslo

Tag med Bilbranchen på en studietur til elbilernes mekka i Oslo tirsdag den 26. november 2019. Bliv opdateret på den grønne omstilling i Norge og få en unik indsigt i, hvordan Nordens førende bilforhandler, Møller Mobility Group, både strategisk og helt praktisk arbejder på at sikre sig et forspring i fremtidens bilbranche.

Vi har planlagt et tætpakket program, hvor vi skal mødes med dem, som er tættest på implikationerne ved den grønne omstilling af bilparken. Vi skal ud og hjem samme dag. Det betyder, at vi flyver tidligt afsted og flyver hjem samme aften.

Pris for turen er 5.000 kr. pr. person. Beløbet dækker forplejning og transport, inklusive fly til og fra Oslo, fra enten København eller Aalborg. Der er kun 16 pladser til rådighed og tilmelding vil ske efter først til mølle-princippet, hvorfor tilmelding også er bindende.

Frederik Funder

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3572
  • Mobil +45 3166 3857
  • E-mail ffpe@di.dk