Tidligere i år fik Danmark et Nationalt Forsvarsteknologisk Center. Med centret åbnes muligheder for nye samarbejder mellem Forsvaret, myndigheder, virksomheder og førende forsknings- og udviklingsmiljøer.

Her spiller Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og ikke mindst rumforskningsinstituttet DTU Space en vigtig rolle. Rumbaserede forsvars- og sikkerhedssystemer udgør nemlig en essentiel del af de avancerede teknologi-systemer, der skal til for at håndtere aktuelle og fremtidige udfordringer fra fremmede magter. For eksempel evnen til at håndhæve dansk suverænitet og til at imødegå trusler udefra mod Danmark og vores partnere i EU og NATO.

Samarbejde mellem universiteter, teknologiinstitutter, Forsvaret, industrien og myndigheder spiller en nøglerolle i arbejdet med at sikre dansk forsvars- og sikkerhedsteknologi i verdensklasse. Det fastslår direktør på DTU Space, Henning Skriver.

- Vi har selvfølgelig alle en masse samarbejder nationalt og internationalt i forvejen. Men ved at lægge en del af vores ressourcer i det nye fælles forsvarscenter kan der i endnu højere grad udveksles viden og indgås samarbejder og partnerskaber, som vil styrke Danmark på området, siger Henning Skriver.

Læs også: Regeringens sikkerhedsrådgiver: Europas sikkerhedssituation stiller krav til virksomheder

Danmark er med helt fremme

Han oplever, at udviklingen går rivende hurtigt inden for  rumbaserede forsvars- og sikkerhedssystemer, som spiller en nøglerolle i dag.

- Vores viden og teknologier er efterspurgt mange steder. Så det er vigtigt at kunne bringe viden fra forsknings-niveauet videre til anvendelige teknologi-systemer, og det skal blandt andet ske gennem stærke samarbejder mellem os på vidensinstitutionerne, myndigheder, Forsvaret og forsvarsindustrien, siger Henning Skriver.

Danmark er i dag med helt fremme inden for udvikling og forskning i rumbaserede forsvars- og sikkerhedssystemer. Især inden for specialiserede droner, radar-systemer og GNSS-navigationssystemer.

- Der er brug for at satse mere på forskning, udvikling og uddannelse inden for rumbaseret forsvars- og sikkerhedsteknologi, hvis vi fortsat skal kunne måle os med de bedste spillere og sætte Danmark på landkortet og dermed bidrage til at sikre, at både vi og vores partnere i EU og NATO også er i det teknologiske førersæde i fremtiden, siger Henning Skriver.

Han fortsætter:

- Jeg håber virkelig, at politikerne har øje for vigtigheden af forsvars- og sikkerhedsteknologi, og at de vil prioritere det højt ved helt konkret at afsætte tilstrækkelige midler til forskning og udvikling på området, når forsvarsforliget skal forhandles på plads her i 2023.

Læs også: Ellemann: Historisk forsvarsforlig betyder endnu stærkere samarbejde mellem dansk forsvar og industri

Avanceret dansk teknologi testes og fungerer i praksis

Avancerede nye teknologier og viden fra DTU Space har blandt andet vist sig effektive efter udbruddet af konflikten i Ukraine og den markante ændring af den geopolitiske sikkerhedssituation, som krigen har medført. DTU har eksempelvis udviklet et system baseret på droner, der hurtigt og effektivt kan identificere miner over store områder. Forsvaret har testet systemet, og Ukraine efterspørger det.

Derudover er projektet Dark Ships et eksempel på et effektivt samarbejde mellem DTU Space, Forsvaret og en privat virksomhed omkring brug af satellit-overvågning til at opdage ’mørklagte’ skibe, der har slået deres AIS-transponder fra og dermed ikke udsender oplysninger om deres rute og position.

Alle større skibe skal anvende AIS-transponderen ifølge internationale søfartsregler. Men nogle fartøjer slår dem fra. Det kan være skibe, der krænker dansk territorium og international lovgivning, som slukker for den. Eksempelvis militære fartøjer, skibe med varer underlagt sanktioner eller illegale fiskefartøjer.

Med en avanceret udgave af denne teknologi har forskere ved DTU Space været i stand til at lokalisere mørklagte skibe på kritiske positioner i danske farvande, mens konflikten i Ukraine har stået på.

- Det er supervigtigt, at vi styrker strategisk forskning og udvikling på de områder, hvor vi kan bidrage med væsentlige nye ting. Eksempelvis at vi udvikler vores evne til at spore mørklagte skibe. Vi har allerede vist, at vi efter udbruddet af krigen i Ukraine har været i stand til at identificere mørklagte skibe i kritiske områder i eller nær ved danske farvande. De teknologier kan udvikles til egentlige systemer, som Forsvaret kan anvende, siger Henning Skriver.

Han fortsætter:

- Hele overvågningsdelen, hvor vi anvender satellitbaserede systemer til at overvåge og hævde suverænitet i danske og arktiske farvande og landområder, er vigtig i den nye sikkerhedspolitiske verden, vi befinder os i nu. Og her kan vi altså bidrage med viden og teknologi, der kan bruges til at udvikle meget effektive systemer.

Læs også: Overvågningen af Arktis kræver nytænkning og samarbejde

Vi kan beskytte signaler mod fremme magter

Eksperter på DTU Space var også i stand til at kortlægge, i hvilket omfang GNSS-baserede navigationssystemer, som blandt andet det amerikanske GPS og det europæiske Galileo, blev slået ud, jammet, i efteråret 2022 i de indre danske farvande. Forstyrrelsen ramte skibstrafikken i et område på 50 gange 30 kilometer og blev forårsaget med kraftigt jamming-udstyr. Formentlig af en fremmed magt.

- Vi har kunnet detektere og positionere hændelser med jamming af GNSS-signaler i danske og arktiske farvande inden for det seneste år både til lands og til vands, siger DTU Space-direktøren og fortsætter:

- Vi har desuden den viden, der skal til for at udvikle systemer, som kan beskytte signalerne, hvis fremmede magter forsøger at slå dem ud eller forstyrre dem med jamming eller på anden vis.

Læs også: Samarbejdscenter styrker Danmark i forsvarsteknologisk kappestrid

Næste skridt er kunstig intelligens og kvanteteknologi

Næste skridt i udviklingen af systemerne handler om at bruge kunstig intelligens i den slags systemer. Det vil gøre dem hurtigere og mere effektive, når store mængder data fra satellitter og andre overvågningsenheder skal analyseres.

Desuden arbejdes med ny kvanteteknologi til navigation samt teknologier til at optage superpræcise målinger af Jorden fra rummet.

- Vi arbejder med alternative navigationsmetoder, hvor vi anvender Jordens magnetfelt og tyngdefelt samt kvanteteknologi til formålet i stedet for GNSS. Dermed kan vi sikre backup-systemer, hvis eksempelvis GPS eller Galileo sættes ud af spil i en periode. De systemer findes rutinemæssigt ikke i dag i det danske forsvar, men vi kan udvikle grundelementerne til dem, så industrien kan lave selve produktet, siger Henning Skriver.

Han fortsætter:

- På længere sigt handler det desuden om at udvikle meget avancerede rumbaserede systemer til overvågning i meget høj opløsning. Vi har set sådanne systemer i brug i Ukraine – de er ikke danske, men vi er faktisk i stand til at bidrage til systemer med endnu bedre opløsning, end de fleste lande har til rådighed i dag.

Læs også: Ukrainsk erhvervsboss i DI: ”Hjælp os med at vinde freden”

Systemer til NATO-lande vil gavne Danmark

På den lange bane vil det være en fordel, hvis Danmark selv udvikler egne forsvars- og sikkerhedsteknologi-systemer til brug i Forsvaret, mener direktøren.

- Vi har nogle avancerede systemer at byde ind med til de andre medlemmer af NATO, som så kan give os adgang til nogle af deres bedste teknologier. I dag er det sådan, at vi inden for rumbaseret forsvars- og sikkerhedsteknologi leverer delelementer til lande i NATO, som indgår i systemer, vi ikke selv har fuld adgang til. Og det er ærgerligt, siger Henning Skriver.

Han fortsætter:

- Vi kan være med til at løfte dansk industri ved, at vi kan hjælpe dem, så de bliver i stand til at udvikle nye avancerede produkter, de kan sælge til det danske forsvar og til vores partnere i EU og NATO.

Læs også: Danske SMV’er bidrager til global sikkerhed og innovation

Brug for kompetente medarbejdere

Forsvaret, industrien og relevante myndigheder har også brug for specialiserede ingeniører og efteruddannelse af medarbejdere, så de kan håndtere og udnytte de rumbaserede teknologier optimalt.

DTU uddanner både ingeniører og forskere inden for rumteknologi og jordobservation.

Desuden er der en række efteruddannelsestilbud, som hele tiden udvikles og justeres, så medarbejdere i Forsvaret, industrien og hos myndighederne kan holde sig opdateret.

- Det er klart, at når udviklingen af forsvars- og sikkerhedsteknologi går så hurtigt, så er der også brug for at uddanne og efteruddanne på nye måder, så man også har ekspertisen til at håndtere teknologien uden for universiteterne, siger Henning Skriver.

- Her justerer og specialiserer vi vores ingeniøruddannelser og tilbud om efteruddannelse, så de matcher de nye behov.

Hvis staten vil investere i det, er Henning Skriver overbevist om, at mere forskning, nye samarbejder og fokus på uddannelse kan sikre et teknologisk løft af Forsvaret og dansk forsvarsindustri og samtidig styrke Danmark som vidensnation i verdensklasse inden for forsvars- og sikkerhedsteknologi.

- Jeg mener, at investeringer fra statens side kombineret med stærke samarbejder er nødvendigt for at sikre Danmark en international førerposition inden for forsvars- og sikkerhedsteknologi. Både hvad angår vores evne til at kunne stå på egne ben og have stærke teknologier og systemer til at forsvare Danmark med og samtidig være i en international position, hvor vi på nogle felter kan måle os med de bedste i verden, siger han.

Læs også: Udenrigsministeren: Vi støtter dansk Eksport af forsvarsmateriel