Fotokredit: Colourbox

19.08.20 Bilbranchen Nyheder

Afgørelse: Beskatning af bil lejet hos arbejdsgiver

En vognmandsforretning havde etableret en ordning, hvor medarbejderne kunne leje biler til privat kørsel. Landsskatteretten fandt, at reglerne om fri bil også gælder for biler, der udlejes af arbejdsgiveren til den ansatte. De ansatte skulle således beskattes af fri bil, men kunne foretage et fradrag for egenbetalingen i form af den betalte leje.

Vognmandsforretningen lejede personbilerne af et søsterselskab til markedslejen og videreudlejede bilerne til medarbejderne, som indgik lejekontrakter med arbejdsgiveren. Medarbejderne betalte en leje for benyttelse af bilerne, der var inkl. alle udgifter, dvs. ejerafgift, forsikring, reparationer og vedligeholdelse. De ansatte betalte selv for brændstof og selvrisiko ved evt. skade. Den leje, som de ansatte betalte for bilerne, var højere end hvad selskabet betalte til søsterselskabet for leje af bilerne. Egenbetalingen/lejen var fastsat skønsmæssigt og ikke fastsat på baggrund af de faktiske udgifter vedrørende hver enkelt bil og lejeperioderne løb mellem et par måneder til flere år. SKAT traf afgørelse om, at otte medarbejdere skulle beskattes af fri bil i tre indkomstår.

Landskatteretten slår fast, at når en person som led i et ansættelsesforhold får stillet en bil til rådighed, er værdien heraf skattepligtig. Det er også tilfældet, når en bil stilles til rådighed ved en lejekontrakt. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i sagen, hvor de ansattes betaling endvidere var foretaget før a-skattetræk. Selskabets ansatte skulle derfor beskattes af værdien af fri bil, dog således at den skattepligtige værdi af fri bil bliver for den ansatte reduceres med den egenbetaling, af beskattede midler, som den ansatte havde betalt for råderetten.

Indberetning af fri bil – Leje til ansatte

Læs afgørelsen

Kommentar

Bilbranchen er af den opfattelse, at en medarbejder hos en bilforhandler fortsat kan leje en bil hos arbejdsgiver uden at risikere beskatning, såfremt lejen sker lejlighedsvis på samme vilkår som til kunderne og ikke er udtryk for en egentlig etableret medarbejderordning.

Karoline H. Thomsen

Karoline H. Thomsen

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3567
  • Mobil +45 2949 4413
  • E-mail kart@di.dk

Relateret indhold