Fotokredit: GettyImages

16.09.20 Bilbranchen Nyheder

ICDP webinar: Fra franchise- til agentkontrakt

Bilbranchens europæiske samarbejdspartner på analyseområdet, ICDP, vil på dette webinar dele deres viden om de positive såvel som negative konsekvenser, der kan være forbundet med at skifte til agentkontrakter. Som medlem af Bilbranchen, er det gratis at deltage.

Der ses flere og flere eksempler i bilbranchen på en ny salgsmodel, hvor forhandleren påtager sig en rolle som agent, og modtager en provision for denne service. Bilbranchen har lavet en aftale med ICDP om, at medlemmer kan deltage gratis på dette webinar den 24. september 2020. Deltagerne kan forvente at få nye perspektiver på konsekvenserne ved en overgang fra franchise- til agentkontrakt.

Ifølge ICDP byder skiftet fra franchise- til agentkontrakter på udfordringer for både bilfabrikker og bilforhandlere. Alligevel har disse udfordringer ikke stoppet en række producenter fra at offentliggøre deres planer eller rent faktisk at gennemføre dette skrifte for udvalgte mærker og markeder. Det omfatter Mercedes-Benz i Sverige og Sydafrika med flere lande på vej, BMW i Sydafrika, Toyota i New Zealand og mange andre mærker og specifikke produkter eller kundesegmenter som eksempelvis elbiler og flådekunder.

Agency webinar
Den 24. september 2020 kl 10:00-12:00

Det kan du forvente at høre om:

  • Positive og negative aspekter ved agent-modellen
  • Eksempler på hvordan de nye agentaftaler fungerer?
  • Synspunkter fra forhandlere, der har påtaget sig den nye agenturaftale.
  • Udsigterne til vedtagelse i andre markeder og af andre mærker i de kommende år.

På webinaret vil også en BMW forhandler fra Sydafrika dele sine erfaringer med skiftet til en agentkontrakt i januar i år.

Oplysninger om tilmeldinger kan du se nederst på siden. Bemærk, at webinaret foregår på engelsk.

Relateret