DI Mener:

Investeringer i forskning og innovation er afgørende for Danmarks fremtid

Danmark er iblandt de mest innovative lande i EU. Vores succes står på ryggen af innovative virksomheder, der formår at gribe nye teknologiske udviklinger, omsætte dem til vækst og arbejdspladser og dermed sikre, at det er danske løsninger der bliver svarene på globale udfordringer. To tredjedele af den forskning, der sker i Danmark, foregår i private virksomheder.

En stor del af Danmarks succes kan tilskrives, at man politisk i 00’erne lancerede en globaliseringsstrategi, der introducerede målsætningen om at bruge 1 pct. af BNP til offentligt finansieret forskning. Det har været afgørende for opbygningen af de bomstærke forskningsmiljøer, som vi kan bryste os af i Danmark.

Verden er i hastig udvikling, og konkurrerende lande investerer i disse år massivt i forskning og innovation. Senest har EU-kommissionen opfordret medlemslandene til at opjustere målsætningen til 1,25 pct.

Det sker samtidig med, at man politisk stædigt holder fast i en forældet målsætning om at bruge 1 pct. af BNP til forskning.

Det har den konsekvens, at den ene prioritet sker på bekostning af en anden.

Ambitiøst løft af det offentlige forskningsbudget

Dansk Industri mener derfor, at det offentlige skal hæve investeringerne i forskning til 1,5 pct. af BNP. Kun på den måde kan vi sikre det nødvendige, grønne teknologiløft og samtidig udvikle og fastholde øvrige styrkepositioner. Flere investeringer er ganske enkelt en forudsætning for, at virksomhederne kan udvikle nye produkter og løsninger og øge deres vækst og produktivitet til gavn for hele samfundet.

En af vejene dertil er at stoppe med at modregne hjemtaget af forskningsmidler fra Horizon Europe i det danske forskningsbudget.

Flere strategiske forskningsinvesteringer

Vi skal også være bedre til at fokusere på de offentlige forskningsmidler. Det skal ske inden for de områder, hvor virksomhederne har størst behov for viden og kompetencer.

Der er dog en diskrepans imellem, hvad de offentlige og de private investeringer går til. Mens virksomhederne investerer massivt i de tekniske og naturvidenskabelige områder, så halter det offentlige bagefter.

Private og offentlige forskningsinvesteringer skal komplementere hinanden, og derfor mener Dansk Industri, at 50 pct. af de samlede offentlige forskningsinvesteringer i 2030 skal ske på de tekniske og naturvidenskabelige områder.

Et led i den anbefaling er, at 10 pct. af universiteternes basismidler i fremtidens allokeres som strategiske basismidler med henblik på kapacitetsopbygning på nøgleområder inden for teknisk og naturvidenskab, for eksempel inden for digital forskning.

Samarbejde gør forskning relevant

Når virksomheder og offentlige forskningsmiljøer samarbejder, skaber det værdi og øger forskningens relevans.

Desværre får vi gang på gang bekræftet, at for lidt forskning bliver til forretning.

Derfor skal der skabes bedre sammenhæng i det danske innovationssystem. Universiteterne skal have en finansieringsstreng til innovation, og processerne for teknologioverførsel skal være langt smidigere i fremtiden.

Samtidig skal vi i Danmark i langt højere grad udvikle en kultur for sektormobilitet, hvor forskere er ansat i delestillinger – og hvor en ansættelse i en forskningsintensiv virksomhed meriteres, så det ikke er en ulempe, men en fordel for en forskerkarriere. Dertil skal Danmark fortsat uddanne flere Ph.d’er inden for områder, der er relevante for virksomhederne.

Solide rammevilkår for private forskningsinvesteringer

Private virksomheder investerer massivt i forskning og udvikling, og det skal de belønnes for.

DI arbejder derfor for et permanent forsknings- og udviklingsfradrag uden loft.

Dansk kvantestrategi

Danmark har forskningsmiljøer i verdensklasse, der beskæftiger sig med kvantemekanik og kvantecomputing. Sidstnævnte har f.eks. potentiale til helt at revolutionære den computerteknologi, vi kender i dag. Flere lande som Holland og Tyskland investerer massivt i kvanteteknologik og har strategi på området. Hvis Danmark skal være med i front, er der brug for, at regeringen udarbejder en strategi på området.

Flere midler til rumforskning

Rumforskning bliver stadigt mere definerende for fremtidens teknologier og bæredygtige løsninger inden for alt fra digitalisering til optimal planlægning af ruter inden for tung vejtransport.

Danmarks bevillinger til ESA (European Space Agency) er kun det halve af, hvad vores nabolande som Sverige, Norge og Tyskland allokerer til programmet. Det sætter Danmark – og danske virksomheder - uden for døren i væsentlige programmer inden for rumforskning og innovation. DI anbefaler derfor, at Folketingets partier giver håndslag på et årligt løft af bevillingen til ESA på 75 mio. kr. i perioden 2023-25,

Analyser

Mikkel Haarder

Mikkel Haarder

Underdirektør