Vi rådgiver dig

CanopyLAB

Hvordan giver man alle lige mulighed for at lære et pensum eller en kompetence, og hvordan understøtter man som virksomhed medarbejderens individuelle udvikling? For den digitale læringsplatform CanopyLAB blev svaret kunstig intelligens.

Da Sahra-Josephine Hjorth i samarbejde med Christian Skræm Jensen stiftede den digitale læringsplatform CanopyLAB, var det med en klar vision: ”Alle mennesker skal have læring på lige vilkår”.

Mennesker lærer nemlig forskelligt. Helt præcist kunne Sahra-Josephine Hjort i forbindelse med sin ph.d. ved Aalborg Universitet definere 40 forskellige måder, som mennesker lærer på. Hun kunne samtidigt se, at langt den meste undervisning, både fysisk og på nettet, favoriserer dem, der bedst modtager læring ved envejskommunikerende forelæsninger, og at hele 93 pct. af dem, der startede på et onlinekursus, faldt fra undervejs. Den tendens ønsker CanopyLAB at gøre op med. 

Alle skal kunne lære på en måde, der tager udgangspunkt i, hvem de er, hvad de allerede kan, og hvor de gerne vil hen på deres individuelle karrieresti. Sahra-Josephine Hjorth, Co-founder & CEO i CanopyLAB

Første e-learning platform med kunstig intelligens

CanopyLAB er den første danske e-learning platform, der integrerer kunstig intelligens i deres software. Dermed åbner de op for en helt ny måde at lære på – fra første skoledag til sidste dag på arbejdsmarkedet. CanopyLABs software gør det muligt at skræddersy uddannelse til eksempelvis medarbejderne på en arbejdsplads. På den måde kan virksomhederne både spare værdifulde arbejdstimer og sikre engagerede medarbejdere: 

- Alle skal kunne lære på en måde, der tager udgangspunkt i, hvem de er, hvad de allerede kan, og hvor de gerne vil hen på deres individuelle karrieresti, siger Sahra-Josephine Hjorth, Co-founder & CEO i CanopyLAB. 

Kunstig intelligens skaber skræddersyet undervisning

Algoritmen i CanopyLABs software kan på baggrund af få spørgsmål og tekstanalyse afdække kompetencer indenfor et givent område og derpå skabe det bedste udgangspunkt for et læringsforløb. Et eksempel er sprogundervisning af flygtninge. Her har teknologien bidraget til, at man hurtigere og billigere har kunnet gøre flygtninge arbejdsparat. Softwaren tager udgangspunkt i den enkelte elev, og algoritmen afgør, hvilken form for læring der passer bedst til hvert enkelt elev. På den måde har CanopyLAB skabt et læringsforløb, der på tværs af kultur og forskellige forudsætninger, sikrer det bedst mulige output af undervisningen.

CanopyLAB er startet af to humanister uden software-baggrund. Det ser Sahra-Josephine Hjorth som en styrke:

- Fordelen ved at der sidder humanister og designer en læringsplatform er, at vi ikke er begrænsede af, hvad teknologien kan i dag. Vi hyrer vores medarbejdere ind på at sige, at det her er drømmen, og det er jeres job at udfylde det teknologiske hul for nå drømmen. På den måde finder vi medarbejdere, der er lidt eventyrlystne og ikke lader sig begrænse af, hvad teknologien kan på nuværende tidspunkt, siger Sahra-Josephine Hjorth.

Kort om CanopyLAB

CanopyLAB er en virksomhed, der udbyder uddannelsesteknologi med formålet om at ændre måden vi lærer på samt tilbyde en platform for læring, som er tilgængelig for alle virksomheder og organisationer.

Relateret