DI Mener:

Afgifter og andre politisk bestemte omkostninger på erhvervslivet

Danmark bør sænke eller afskaffe en række af de afgifter og andre politisk bestemte omkostninger, som rammer danske virksomheder. De forringer virksomhedernes konkurrenceevne og kræver ofte mange ressourcer at administrere.

Danske virksomheders konkurrenceevne afhænger blandt andet af de politiske omkostninger, de møder her i Danmark sammenlignet med udlandet. Derfor er det afgørende, at det ikke bliver endnu dyrere at drive virksomhed i Danmark. To nylige tiltag, der trækker i den gale retning, var afskaffelsen af forskudsmomsordningen (fra 1. januar 2018) og den nylige forhøjelse af renten på virksomheders restgæld.

DI arbejder for en genindførelse af forskudsmomsordningen, sådan at eksporterende virksomheder ikke skal ud og låne for at kunne betale en moms, de slet ikke skulle have betalt - og som de senere får refunderet. Og DI arbejder for en mere fair forrentning af skattegælden, sådan at der skelnes mellem dem, der ikke betaler deres skat, når den forfalder - og dem, der har selvangivet og afregnet både rettidigt og i god tro - men hvor skattemyndighedrene flere år senere (med tilbagevirkende kraft og renters rente) ændrer i årsopgørelsen.

Klimamålsætninger kan indfries mere effektivt

Afgifter på energi er en af de helt store omkostninger for mange danske virksomheder. Det skyldes blandt andet, at Danmark ikke altid bruger de mest effektive værktøjer til at opnå vores klimamålsætninger. DI bakker op om Danmarks klimamålsætning, men den bør opfyldes så billigt og effektivt som muligt. De senere år er der taget vigtige skridt i denne retning, men vi er ikke i mål.

Et oplagt næste skridt på vejen vil være at afskaffe dobbeltreguleringen af CO2 på brændsler, der i forvejen er omfattet af EU’s CO2-kvote­system (blandt andet i fjernvarme­sektoren). Kvoter og CO2-afgift på samme udledning er dårligt for samfundsøkonomien. Det hæmmer opfyldelsen af Danmarks internationale klimaforpligtelse, og det koster forbrugerne dyrt.

DI foreslår også, at CO2-afgiften for virksomheder, som ikke er omfattet af EU's kvotesystem, sænkes, så ét ton CO2-udledning koster det samme for dem, som det gør for virksomhederne inden for kvotesystemet. På den måde undgås konkurrence­forvridning mellem virksomheder i og uden for kvote­sektoren.

Virksomhedernes produktion skaber ofte såkaldt "overskudsvarme", som kan bruges til at varme virksomhedens egne lokaler op, eller den kan sendes ind i fjernvarmenettet. Desværre beskattes overskudsvarme på en måde, så det ofte ikke kan betale sig, og virksomhederne ender i bogstaveligste forstand med at fyre for gråspurvene. Derfor støtter DI den politiske målsætning om at nyttiggøre overskudsvarme til gavn for både virksomheder og borgere. Også selv om det koster lidt skatteindtægter for staten.

Danmark bør også fjerne den sidste rest af NOx-afgiften. Det vil ikke alene gøre det billigere at producere i Danmark, man vil også slippe af med en stor administrativ byrde.  

Fjern forvridende afgifter og skab ensartede forhold

En række af Danmarks kommuner – primært omkring hovedstaden – opkræver dækningsafgift, som er en særlig kommunal skat på værdien af virksomhedernes bygninger. Dækningsafgiften er stærkt forvridende, og betyder blandt andet, at virksomheder bliver straffet for at energirenovere deres bygninger (fordi bygningerne så stiger i værdi). DI arbejder både lokalt og nationalt for at afskaffe dækningsafgiften. Senest har DI foreslået at afskaffe afgiften som et led i en reform af kommunernes finansiering.

I Danmark kan virksomhederne kun afløfte en mindre del af deres momsudgifter til restauration – svarende til de regler som indtil for få år siden gjaldt for hotelomkostninger. Det giver bøvl i virksomhederne, når momsreglerne er forskellige. Og det går hårdt ud over den danske hotel- og restaurationsbranche, som bør have samme forhold som alle andre på momsområdet.

To politisk bestemte omkostninger, som er særligt skadelige for fatsholdelsen af danske arbejdspladser, er de såkaldte G-dage og arbejdsskadeafgiften.

G-dagene er betegnelsen for de to første ledighedsdage efter et endt ansættelsesforløb, hvor dagpengene til forsikrede medarbejdere betales af virksomheden. Det er bøvlet, og det øger virksomhedernes omkostninger, når de tilpasser arbejdsstyrken. G-dagene bør helt afskaffes, så dagpengeforpligtelsen overtages af A-kasserne.

Arbejdsskadeafgiften var oprindelig tænkt som en afgift, der skulle få virksomheder til at nedbringe antallet af arbejdsskader. Men det viste sig umuligt at indføre den på en måde, så den enkelte virksomhed kan slippe billigere, hvis den ikke har arbejdsskader. Afgiften er i stedet endt som en art kollektiv afstraffelse af alle virksomheder, afhængig af det generelle antal arbejdsskader i den pågældende branche. Det går særligt ud over de brancher, som især er udbredte uden for de større byer, f.eks. industri, byggeri og landbrug. Det er uretfærdigt - og skadeligt, hvis man ønsker et Danmark i bedre balance. Derfor arbejder DI for en afskaffelse af arbejdsskadeafgiften.

Hver gang en afgift kan afskaffes helt, så giver det ikke kun en direkte skattebesparelse for danske virksomheder. Det giver også mindre bøvl og frigør hænder og hoveder til mere produktiv beskæftigelse. Det sidste gælder ikke kun i virksomhederne, men også hos skattemyndighederne.

 

Jacob Bræstrup

Skattepolitisk chef

  • Direkte +45 3377 3426
  • Mobil +45 2020 3232
  • E-mail jcb@di.dk