Folketingsvalg

Vi skal nå det klimaneutrale samfund

Alle steder i vores samfund er den grønne omstilling i fuld gang. Flere og flere kører elbil, bæredygtighed i byggeriet vinder frem, vi sparer på energien og genanvender mere af vores affald. Eksemplerne er mange. Og den nye CO₂-afgift skal få forbrugere og virksomheder til i endnu højere grad at vælge mere klimavenlige måder at producere på.

Men der er stadig meget at gøre, før vi er i mål i med klimaindsatsen i 2030, og før vi kan blive et klimaneutralt samfund. DI bakker fuldt op om målet om klimaneutralitet, og vi mener, at Danmark skal være et grønt og bæredygtigt foregangsland, hvor erhvervslivet er i rivende udvikling når det kommer til omstilling og innovative løsninger.

Et skridt på denne vej kræver, at vi sikrer vores energiforsyning, så vi kan komme sikkert igennem vinteren. På den lidt længere bane skal vi koble den grønne omstilling med vores ønske om at skabe et bæredygtigt og et konkurrencedygtigt samfund.

Vores energi skal være helt grøn og uafhængig af Putin. Og samtidig skal vi skabe verdens mest energieffektive økonomi og en cirkulær økonomi – alle ressourcer skal udnyttes  bedst muligt.

Danmark er allerede på forkant, når det handler om at udbrede klimaløsninger til resten af verden. Vi eksporterer for over 100 mia. kr. energiteknologi i form af blandt andet vindmøller, isolering, pumper og fjernvarmeløsninger. Det skal fortsætte, men det kræver en ny, grøn eksportstrategi.

Disse investeringer, mål og satsninger skal Danmark fortsætte med at vise resten af verden, hvordan den grønne omstilling lykkes uden at sætte velfærd, erhvervsliv og samfundsøkonomi over styr, og hvor en ambitiøs klima-, energi- og ressourcepolitik skaber arbejdspladser og velstand.

Konkret foreslår DI:

• At der laves en strategi for energieffektivisering. Folketinget skal vedtage, at der skal investeres en halv mia. kr. i en samlet strategi for, hvordan Danmark bliver det land i verden, der har den højeste energiproduktivitet.
  
  
• At udbygningen af sol og vind accelereres. Udbygningen skal blandt andet accelereres ved fremdriftskrav i myndighedernes godkendelsesprocesser, så projekter godkendes på maksimalt 2 år ved at frisætte markedskræfterne til at sikre nødvendig kapacitetsudbygning på grøn strøm og ved at gentænke udbudsmodellen for vedvarende energi, så den i højere grad aktiverer industrien og sikrer balance mellem natur og miljø.

• Fremryk og styrk virksomhedernes mulighed for grøn omstilling. Aftalepartierne skal blandt andet forlænge det eksisterende grønne investeringsvindue, indtil det nye investeringsvindue er på plads, annullere den tidligere aftalte forhøjelse af procesenergiafgifterne i 2023-2024, udrulle puljer til CO2-fangst- og lagring samt grøn omstilling og fjerne afgiftsmæssige barrierer for at skifte til og bruge grøn ledningsført bionaturgas.
  
  
• At der handles på de ambitiøse kortsigtede klimamål og igangsættes nye initiativer.   Det betyder, at investeringer i CCS-teknologi bør fastholdes i henhold til CCS-strategien, at afgifterne for diesel og biobrændstoffer omlægges, at den kollektive trafik styrkes og at der foretages skovrejsning, som fordobler Danmarks selvforsyningsgrad af bæredygtigt træ.

Manglen på arbejdskraft er en alvorlig hæmsko for vores samfund bredt set

Tusindvis af virksomheder kan ikke få de medarbejdere, de har brug for, og må dermed afvise nye ordrer.

På sigt er det en trussel mod væksten i samfundet. Også i velfærdssektoren er mangel på arbejdskraft et stort problem.  

”I den offentlige sektor må man således se langt efter ansøgere til ubesatte stillinger i den nære pleje som for eksempel i børnepasningen og på sundhedsområdet. Det forsinker for eksempel behandlinger på sygehusene. Dertil kommer, at det for at komme i mål med den grønne omstilling alene ifølge COWI kræver over 100.000 personer frem mod år 2030. Arbejdskraft som i dag ikke er tilgængelig.

Det er en uholdbar situation, og det er et problem for hele samfundet, som kræver politiske løsninger.

Der skal spilles på mange tangenter for at løse problemet, fra uddannelse over reformer til evnen til at tiltrække international arbejdskraft. Derudover skal arbejdstidsbesparende teknologier bringes i anvendelse, og rammerne for at gøre det skal være til stede.

Udenlandske medarbejdere har spillet en stor rolle for fremgangen i beskæftigelsen i løbet af de seneste ti år.
Fremover må det dog forventes, at det vil blive sværere at hente medarbejdere i andre EU-lande, da mange lande rammes af kraftig demografisk modvind i de kommende år, og det er derfor vigtigt at vi fremover evner at tiltrække international arbejdskraft også fra lande udenfor EU.

I den optik er det meget positivt, at det lykkedes at lave en politisk aftale om en sænke beløbsgrænsen i en treårig periode. Behovet for udenlandske medarbejdere forsvinder dog ikke om tre år, og derfor ser DI gerne, at den nuværende beløbsgrænse bliver gjort permanent.

Konkret foreslår DI:

• At der i næste valgperiode laves en tilbagetrækningsreform, som giver et arbejdsudbud på 10.000-20.000 inden 2030. Tidlig pension bør afvikles fra udgangen af 2024. Derudover ændringer af efterlønnen,  seniorpension og/eller førtidspension. Seniorjobordningen bør afvikles fra 1. januar 2023. Retten til seniorpræmien bør udvides, således at den fastsættes til 60.000 kr. om året i tre år efter folkepensionsalderen ved mindst 30 timers ugentligt arbejde
  
  

• At antallet af offentligt ansatte normaliseres. Den offentlige beskæftigelse er steget med 35.000 personer siden 2019. En del af stigningen kan tilskrives corona-epidemien, men den dækker også over en underliggende vækst blandt andet drevet af flere ansatte i den statslige administration
  
  
• At flere offentlige ansatte går fra at arbejde deltid til at arbejde fuldtid. Det foreslås, at kommunerne pålægges at øge fuldtidsandelen med 10 procentpoint og regionerne med 5 procentpoint. Kommunernes incitament reguleres på måltal via bloktilskud. Derudover er en forhøjelse af loftet for beskæftigelsesfradraget et effektivt værktøj til at øge incitamentet til at gå fra deltid til fuldtid
  
  
• At den fri bevægelighed udvides for medarbejdere fra EU-ansøgerlande og UK. Statsborgere fra Montenegro, Republikken Nordmakedonien, Albanien, Serbien, Moldova og UK bør omfattes af den fri bevægelighed for arbejdskraft under forudsætning af en kontrakt på et konkret job af mindst 30 timers arbejdstid og en aflønning på minimum overenskomstmæssige vilkår
  
  
• At unge skal kunne vurderes jobparate. For nogle unge er uddannelse ikke et nærliggende valg, hvorimod de kan trives i et job. Kommunerne skal kunne kategorisere unge som jobparate, således at de mødes med krav om job og med en jobrettet indsats
  
  
• At det maksimale beskæftigelsesfradrag bør forhøjes. Et højere beskæftigelsesfradrag kan styrke incitamentet til at arbejde samt til at gå fra deltid til fuldtid. En forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag med f.eks. 10.000 kr. vil betyde, at 115.000 deltidsbeskæftigede undgår en marginalskattestigning, hvis de overgår til fuld tid
  
  
• At topskatten sænkes og bør være fjernet i 2030. Arbejdsudbudseffekten i 2030 vil ca. være 9.700 fuldtidspersoner og vil hæve BNP med ca. 15. mia. kr. i 2030. Det koster 8,7 mia. kr.

Vi lever i meget vanskelige tider. Inflationen, energikrise, brudte forsyningskæder og generel usikkerhed om fremtiden mærkes i den grad også i virksomhederne.

Ligesom man som borger forsøger at tilpasse sin adfærd efter nye tider, navigerer virksomhederne efter bedste evne i en vanskelige, rørte vande. Det er ikke let.

I den situation er det afgørende, at man fra politisk hold også udviser forståelse for virksomhedernes virkelighed og ikke gør en usikker tid sværere. Derfor skal der ikke indføres nye skatter og afgifter, og derfor bør der indføres et regelloft der betyder, at en ny regel kun kan indføres, hvis man samtidig fjerner en gammel.

Vi skal også værne om vores konkurrenceevne og sikre, at det der er gode rammer til stede for at investere i fremtidens løsninger. Derfor foreslår vi nogle erhvervsskatter lempet, og derfor skal fremtiden sikres for virksomhedernes investeringer i forskning.

Konkret foreslår DI:

• At selskabsskatten sænkes fra 22 pct. til 15 pct. i 2030. Det øger arbejdsudbuddet med 2.000 fuldtidspersoner og hæver BNP med ca. 19. mia. kr. i 2030. Det koster 10,1 mia. kr.
  
  
• At der skabes bedre skattevilkår ved generationsskifte. Ejerledede virksomheder, der skal generationsskiftes, bør sikres et retskrav på værdisætning ud fra skematiske værdier. Desuden bør der – som det gælder for ejendomsskatterne – ydes et ’forsigtighedsnedslag’ i beregningsgrundlaget. Endelig bør der ikke længere betales generationsskifteskat af den del af virksomhedens værdi, der udgøres af udskudt avanceskat
  
  
• At F&U fradraget gøres permanent på de 130 % og at loftet fjernes. Investeringer i forskning og udvikling kræver oftest et langt sigte. Derfor skal der vished for de fremtidige rammer herfor
  
  
• At der indføres et regelloft, hvorved en ny regel betyder farvel til en gammel. Når der indføres en ny regel, der pålægger erhvervslivet en administrativ byrde, skal en eksisterende regel, der er tilsvarende i byrdeomfang, fjernes

Usikre tider kræver økonomisk ansvarlighed

Samfundet står overfor nogle enorme kriser: der er krig i Europa, vi står i en forsyningskrise og potentielt over for en langvarig energikrise. Vi har rekordhøj inflation, en lurende fødevarekrise, og samtidig kæmper lande verden over hver især og i fællesskab med at få greb om de store udfordringer, som klima, digitalisering, ulighed og manglende vækst.  Fremtiden er usikker.

De stigende priser og usikre tider kan selvfølgelig også mærkes i virksomhederne, der både kan se de fleste råvarer og komponenter stige i pris samtidig med at andre er meget vanskelige at skaffe. I den situation er det vigtigt, at det ikke pålægger virksomhederne yderligere byrder fra politisk side, hvilket kun vil gøre det endnu vanskeligere at navigere igennem usikre tider.

I Danmark er vi økonomisk velpolstrede til at gennemgå også store kriser. Vi er begunstigede af løbende gennemførte fornuftige reformer, hvilket giver os en vis økonomisk modstandskraft. Den modstandskraft er ikke kommet af sig selv og skal derfor løbende vedligeholdes.

Vi står nu overfor en årrække, hvor velstandsudviklingen bremser op, hvis ikke vi gør noget. Vi kan ikke længere leve højt alene på tidligere tiders reformer, for effekten af dem er ved at klinge af.

Udfordringen er også, at råderummet er svundet ind, så der ikke er meget at stå imod med, nu hvor verden igen er ramt af stor usikkerhed, og hvor knapheden på gas inden for en kortere perioden kan medføre massiv økonomisk tilbagegang i hele Europa. Tiden er inde til at diskutere, hvordan vi sikrer den stærkest mulige økonomiske platform for Danmark.

DI ser to overordnede retninger til at øge råderummet: Reformer på arbejdsmarkedet og en offentlig sektor, der leverer mere velfærd for pengene.

Der er i indeværende valgperiode gennemført 33 skatte- og afgiftsstigninger – og yderligere ni er på vej. Flere skattestigninger vil gøre Danmark til et fattigere samfund på sigt, hvor initiativer og iderigdom fra både borgere og virksomheder bremses.

Konkret foreslår DI:

• At Folketinget i samarbejde gennemfører reformer af arbejdsmarkedet, der skal finansiere en Fremtidspulje. Reformer af arbejdsmarkedet skal skaffe 0,5 % af BNP ekstra til investeringer i klima, forskning, uddannelse og konkurrencedygtige virksomheder. Efter inspiration fra Globaliseringspuljen fra 00’erne, bør der således etableres en Fremtidspulje med henblik på at investere i Danmarks fremtid
  
  
• At den offentlige sektor effektiviseres, således at der frigives 20 mia. kr. i 2030. Ved øget innovation, mere offentligt privat samarbejde og løbende forbedringer af arbejdsgangene i den offentlige sektor, skal der sikres en effektiviseringsgevinst. Innovation, der udvikles i den private sektor, skal også komme den offentlige service til gode
  
  
• At der ikke foretages ufinansierede kompensationer for f.eks. inflation. Den førte finanspolitik skal være ansvarlig og ikke reducere et i forvejen begrænset økonomisk råderum