Social sikring
Der er regler om, hvorvidt en virksomhed skal betale sociale bidrag i Danmark eller i udlandet for medarbejderen.
Sociale bidrag er blandt andet:
- ATP
- arbejdsskadeforsikring
- AES
- sygedagpenge.
Det drejer sig derfor om medarbejderens ret til blandt andet:
- sygesikring
- familieydelse
- barselsdagpenge
- sygedagpenge
- pension
- arbejdsløshedsdagpenge
- ATP
- arbejdsskadesikring.
Medarbejdere, som udelukkende udfører arbejde i Danmark, er som udgangspunkt omfattet af de danske regler om social sikring.
Er virksomheden i tvivl om, hvorvidt en medarbejder er omfattet af reglerne om social sikring i Danmark, er det Udbetaling Danmark, der afgør, hvilket land medarbejderen er socialt sikret i.
Medarbejdere med bopæl i et andet land end arbejdslandet kaldes også grænsegængere (medarbejderen arbejder i Danmark og bor typisk i Sverige, Tyskland eller Polen).
Virksomheder, der har grænsegængere ansat, skal være opmærksom på, at virksomheden kan blive pålagt at betale sociale bidrag i bopælslandet i stedet for i Danmark, hvis medarbejderen arbejder både i Danmark og i bopælslandet. Det samme kan ske for virksomheden, hvis medarbejderen bor i et EU-land og arbejder i flere lande.
For medarbejdere udstationeret til Danmark i op til to år, kan medarbejderen ansøge sit hjemlands myndigheder om at forblive på sit hjemlands sociale sikring, imens medarbejderen arbejder i Danmark.
Regler og quiz
Find reglerne om social sikring her: