Arrangement

Informationsmøde om SMV virksomhedsprogrammet

Regeringen har lanceret et ambitiøst virksomhedsprogram for genstart af SMVer ovenpå COVID-19 krisen. Kom og hør, hvordan din virksomhed kan få økonomisk hjælp til vækst- og forretningsudvikling, grøn og digital omstilling, internationalisering samt indkøb af konkret teknologi, produktionsudstyr og software m.v.

Morgenmødet klæder dig på, så du er klar til at søge tilskud til din virksomhed. Du får viden og konkret vejledning til, hvordan du gør, og du har mulighed for at tale med både DI og erhvervshusets konsulenter.

Morgenmødet finder sted onsdag den 6. oktober kl. 8.00-10.00 i Roskilde Kongrescenter. Der er gode parkeringsfaciliteter. Mødet afvikles i samarbejde med DI og Erhvervshus Sjælland.

Der er morgenmad fra kl. 7.30. Programmet starter kl. 8.00 med inspiration og viden. Fra a. kl. 9.20 står Erhvervshuset og DI til rådighed med konkret sparring, og der er mulighed for at netværke over en forfriskning.

Arrangementet er forbeholdt små og mellemstore virksomheder. Deltagelse er gratis, tilmelding via linket til højre på siden og efter først-til-mølle.

Program:
Hvad er SMV virksomhedsprogrammet, og hvad kan du bruge det til?
velkomst v. Direktør Mads Kragh, Erhvervshus Sjælland og Fagleder Jes Lerche Ratzer, Regional Erhvervsfremme, DI

Sådan har Knudsens Extrusion fundet nye løsninger på arbejdskraftmangel.
v. CEO og ejer Peter Rosenkrands

Hvad kan du få tilskud til, og hvordan gør du konkret, når du vil søge?
v. Erhvervshus Sjælland

Hvad gør du, hvis medarbejderne bare ikke er der? 
v. Chefkonsulent Thomas Skelbo, Digital Forretningsudvikling, DI

Networking med mulighed for at tale med erhvervshusets konsulenter og DI's medarbejdere.

Kort om programsporene:

SMV:Digital indeholder tilskudsvouchers til køb af rådgivning omkring digital omstilling; desuden indeholder programmet en række kompetenceudviklingsmuligheder samt mulighed for tilskud til investering i udstyr, maskiner, software mv. Tilskudsvouchers op til 250.000 kr.

SMV:Grøn indeholder vouchers til rådgivning, kompetenceudvikling og investeringer i udstyr, maskiner mv. som understøtter jeres grønne udvikling. Tilskudsvouchers op til 250.000 kr.

SMV:Vækstpilot indeholder mulighed for ansættelse af en ledig vækstpilot (lige fra en faglært til en højtuddannet) Vækstpiloten ansættes i 6 mdr. på ordinære vilkår - virksomheden får dækket 50 pct. af omkostninger (dog max. 15.000 kr./mdr.).


Susanne Munk Jørgensen

Praktisk ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3924
  • Mobil +45 3016 6520
  • Send e-mail  

Lotte Jespersen

Praktisk ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3848
  • Mobil +45 3136 3410
  • Send e-mail  

Jes Lerche Ratzer

Fagligt ansvarlig

  • Direkte +45 3377 4518
  • Mobil +45 2674 2891
  • Send e-mail