For at skabe tryghed for vores gæster i Industriens Hus og DI's øvrige lokationer, indføres krav om coronapas og mundbind for alle gæster i forbindelse med kurser og arrangementer. Læs mere om retningslinjerne

Kursus

Kom i gang med digitalisering!

Målet med digitalisering er øget konkurrencekraft. Ønsket om en mere bæredygtig og effektiv produktion, manglende arbejdskraft, krav om klimarapportering og nye forventninger fra kunder og slutbrugere optager mange ledere – og digitalisering kan være løsningen. Men hvor skal man starte? Hvad skal tilvælges og hvad skal fravælges?

Getty Image

Kom i gang med digitalisering er et intensivt kompetenceforløb, hvor du bliver klædt på til at komme i gang eller videre med digitalisering i din forretning.

Beskrivelse af forløbet

På 6 workshops kommer du hele vejen rundt om viden, forudsætninger og analyser i forhold til digitalisering af din forretning. Du  bliver i stand til at træffe gode strategiske beslutninger om digitalisering, der øger din konkurrencekraft.

Sparring og erfaringsudveksling med de andre deltagere er en vigtig del af forløbet, hvorfor det vil blive prioriteret. Efter forløbet på de 6 workshops, vil det være muligt at forsætte sparringen i et traditionelt netværk.

På forløbet vil du

  • få inspiration, viden og konkrete værktøjer til selv at komme i gang med digitalisering
  • arbejde med din egen forretning og strategi
  • få indblik i, hvordan andre virksomheder anvender nye teknologier som drivkraft for effektivisering og forretningsudvikling
  • få viden, sparring og erfaringsudveksling med andre ledere om udfordringer og overvejelser om digitalisering af din forretning

Workshops

    • Workshop I Den digitale verden

    • Workshop II Nye teknologier - nye muligheder

    • Workshop III Strategi i en verden med høj hastighed

    • Workshop IV Den agile organisation

    • Workshop V Parathed - er du og din organisation klar?

    • Workshop VI Implementering, forandringsledelse og læring

De forskellige workshops afholdes fysisk på forskellige lokationer i hele Danmark. Det kan være ved spændende virksomheder, innovations & Tech-Labs eller universiteter. Lokationerne vælges ud fra indholdet i workshoppen, så vi kan blive inspireret af omgivelserne med oplæg, rundvisninger og demonstrationer.

For at få fuldt udbytte af forløbet er det vigtigt, at deltage i alle 6 workshops, da de hænger sammen og bygger på hinanden.

Målgruppe og prisstruktur

Ledere og beslutningstagere i virksomheder, der gerne vil i gang med eller videre med deres digitalisering. Forløbet er også meget egnet for bestyrelsesmedlemmer.

Da målet med forløbet er, at træffe kvalificerede beslutninger og igangsætte digitalisering, anbefales det, at deltage med flere fra samme virksomhed, f.eks. 2 eller flere fra ledergruppen eller bestyrelsen. Det giver det største udbytte, da beslutningsgrundlaget bliver bedre og beslutningskraften styrkes.

1 plads kr. 20.000,-
2 pladser kr. 30.000,-
3 pladser kr. 37.500,-
4 pladser eller flere kr. 10.000,- pr. deltager

Tid og sted

Datoer og steder er ikke fastlagt endnu, men der forventes opstart i Q1 2022.
Møderne kører fra kl. 12.00 – 18.00 og starter med en let frokost.

Undervisere

Underviserne og facilitatorerne er Thomas Skelbo eller Peter Lager, begge chefkonsulenter i DI Digital Forretningsudvikling. Undervejs vil du også blive inspireret af eksperter og virksomhedsledere fra de steder vi besøger.

Tilskud

Hvis din virksomhed er medlem af IAD eller FFI, vil du få tilskud til forløbet.

Thomas Skelbo

Thomas Skelbo

Chefkonsulent

Peter Nyvang Lager

Peter Nyvang Lager

Chefkonsulent

Mathilde Fischer

Mathilde Fischer

Sekretær